Tags
blomster karse, dijonvinageret, gule og orange tomater, hvid klematis, kylling, pecorino, sommerfuglebusk, Stolt kavaler
I dag høstede jeg de første tomater og sikke en nydelse. At se disse små guldklumper der dufter af sol og sommer det er da lykken.

Min første høst af tomater.
Hvis vejret arter sig så kan jeg plukke lige så mange om et par dage og der er rigtig mange på vej. Den ene sort som er en slags små cherry tomater er ikke begyndt at få farve endnu, men det er nu også rart at de kommer sådan lidt hen over hele sommeren.
De fleste af dagens høst endte i en skøn skål salat med kylling og pecorino ost samt en dijonvinigaret og mums det var godt. De smager vildt godt de gule/orange tomater og er en smule sødere end de alm tomater. Og det er helt sikkert en sort jeg vil have igen næste sommer.

Aftensmaden bestod af salat med div grønt, kylling, pecorino ost og mine egne hjemmeavlet tomater.
Der sker også en del i haven og sommerfugle busken er begyndt at springe ud og den bliver super flot når der kommer rigtig gang i den. Mine blomster karse har også sat sin første blomst og farven er så stærk at den næsten virker kunstig på billedet. Den nænnede jeg dig ikke at plukke ind og fordi den står i havens jord kan jeg jo ikke spise den. Så det er også en jeg vil have i potte næste år så den kan nydes i salaten.

Første blomst i min blomsterkarse.

Sommerfuglebusk.

Nu springer de ud….min flotte sommerfuglebusk.
De stolte kavaler er også godt i gang og jeg tog et par stykker ind for at tage billeder af dem og det virker nærmest som om de er malet når man ser deres farver. Men smukke er de og håber jeg snart kan plukke ind og sætte i en vase.

Stolte Kavaler…..man skulle næsten tro de var håndmalet.
Og så blev jeg glædeligt overrasket da jeg opdagede at min hvide klematis jeg fik af niecerne til påske har sat 2 blomster. Den er ellers ret spinkel endnu men har åbenbart krudt nok til at kunne blomstre.

Hvid Klematis.

Hvid Klematis.
Violfrøstjernen artede sig forleden og jeg fik taget et billede så man kan se hvordan den ser ud. Endnu er den ikke så kraftig at jeg nænner at plukke ind af den, men de sår heldigvis sig selv og formerer sig villigt så der kommer mange flere med tiden. Elsker blomster der er så fine og lette, det samme som også de stolte kavaler er.

Violfrøstjerne….elsker disse fjerlette blomster.
Det var en lille Update fra haven og ordene herfra. 😊
♥ I’d rather have roses on my table than diamonds on my neck. ~Emma Goldman