Tags
crochet hippie blanket, crochet phone case diy, forår i haven, hæklet hippie tæppe, hæklet kanin kurv, hæklet kurv til ægge jagt, hæklet mobil cover, hæklet mobil taske, hæklet påskehare kurv, hæklet taske, hæklet tæppe med mange mønstre g farver, hippie blanket, hundested, julerose, mobil cover hæklet, påske, påske frokost, påske kurv
Så synger påsken på sidste vers og vejrmæssigt blev den vist ikke helt som vi alle havde håbet på. Lige nu pisser det ned og er rigtig sur koldt. Men heldigvis kan vi ane foråret og så kommer vi jo nok over et par kedelige dage.
Her har den stået på familie hygge i Hundested med masser af god mad, grin og snak og vi nød de 2 dage vi var der. Og nu fik vi da aftalt at det skulle vi da gøre til en tradition fremover og se om vi ikke kunne få lidt flere med på vognen 🙂
Hækleriet går strygende her og jeg har snart så mange ideer at jeg ikke bliver arbejdsløs foreløbig når det kommer til hækle projekter. Faldt over en hæklet kanin kurv der kan bruges til ægge jagt og den skulle jeg da lige lave en prøve på og selv om jeg endte med at lave om på opskriften da den ellers var blevet kæmpe stor og mere slasket (da garnet ikke var stift nok), så blev den nu ganske sød, dog med et par små fejl da jeg ikke var obs på omgangs linjen da jeg syede kinderne på, så den ses på forsiden. Men pyt dette var kun en prøve og næste påske skal der laves en fin og fast en til barnebarnet så han kan gå på ægge jagt med sine helt egen kurv 🙂
I dag syntes jeg så jeg lige skulle afprøve en opskrift på mobil cover eller taske eller hvad man nu skal kalde det og den blev ganske fin. Dog lavede jeg her også om på opskriften da jeg ikke kunne se fornuften i den måde vedkommende havde lavet blomsten og synes min egen måde blev pænere. Samt lavede jeg den mindre og jeg ved fra opskriften at det er til en anden mobil end iPhone så måske derfor passer størrelsen ikke helt (på blomsten – for selve tasken/coveret kan man jo selv bestemme længden af) Men jeg vil så ikke bruge den til mobilen da jeg synes den glider rundt der i og nok fordi den blev en smule for stor. Men den kan jo bruges til små ting man har med i sin store taske og jeg synes den blev ganske sød og i stedet for en købe knap måtte jeg da lige hækle en selv da jeg synes den gav det sidste pift på den.
Mit hippie tæppe skrider også frem og nu er det ved at være ganske tungt og jeg tør slet ikke tænke på vægten når jeg er færdig en gang. Jeg har stadigvæk dage hvor jeg er lige ved at trævle det hele op og starte på et nyt på en anden måde, men når jeg så lægger det ned og ser det som en helhed så finder jeg det ganske sjovt og så fortsætter jeg lystigt vider. Et er sikkert…..det bliver unikt og farverigt 🙂
Og så er haven i fuld gang med at spire og sætte blomster og lige nu er det de små påskeliljer der fylder haven og inden længe kommer krokusserne og tulipanerne og der bliver st flor der ude. Købte en Julerose den ene dag og satte i have og den ser ud til at trives. Den er hvid med rosa bagside og med tiden skal der købes en af de rosa farvede også. Rabarberen er også begyndt at skyde og der skal købes en større og bedre potte til den og så håber jeg at der i år kan høstes lidt mere af den end de forgående år. Her inde spire der både persille, ærte blomster, asters, sorte stor roser, hvide stedmor blomster og alle skal med tiden ud i have og give liv hele sommeren. Uhhh der er nu ikke noget hyggeligere end foråret 😀
Her finder du det oprindelige mønster på mobil cover.