Tags
Hæklet indestøvle lavet af HOOOKED Milano Eco Barbante - købt hos Kukuk.dk, HOOOKED Milano Eco Barbante, indestøvler lavet af HOOOKED Milano Eco Barbante, Kukuk.dk
Selv om jeg er i gang med 2 store tæpper som en del af en CAL, så kan jeg ikke udfylde 2 uger med at lave 10 mindre mandalaer og der er jo ikke meget at gøre når der går 14 dage imellem udgivelserne af mønstrene og så må jeg jo finde på andet imens og det er jo her jeg kan lege med div materialer og ideer.
Jeg havde jo givet den gas med Zpagetti garn i forrige uge og selv om jeg fandt det hårdt at sidde med blev jeg bestemt ikke afskrækket af det og jeg var ikke længe om at bestille noget andet de også havde hos Kukuk.dk . Milano Eco Barbante som er en væsentlig tyndere stofgarn og som ligger i nogle skønne farver. Og jeg valgte nogle grønne nuancer og skulle også have haft en helt hvid men den var ikke hjemme pt så brugen af den og den limegrønne jeg købte må gemmes til senere.

HOOOKED Milano Eco Barbante – købt hos Kukuk.dk
Som mange gange før så ved jeg aldrig helt hvad jeg vil lave når jeg laver denne slags indkøb = vild med farverne. Jeg gjorde lidt forskellige forsøg på ting der faldt mig ind, men som jeg så ikke helt synes blev som jeg ville og jeg begynde at lede efter ideer og alt imens jeg ledte faldt jeg for jeg ved ikke hvilken gang over et par hjemmelavet indestøvler og tænkte det må da prøves med dette garn. Først vil man måske tænke det er hårdt til den slags, men det bliver blødere når man arbejder med det fandt jeg ud af.
Et var så at lave de 2 x 3 sekskanter jeg valgte her og som jeg så i en Red Heart video hvor den blev brugt til formålet, noget andet var en sål jeg havde tålmodighed til at lave. For den sål der blev brugt i videoen brød jeg mig ikke om da den blev lavet på støvlen og ind mod midten og endte jo så med en søm for at lukke den og det er da ikke smart og de her fanzy såler der er formet kommer jeg altid galt afsted med og opgiver – sjovt nok set i lyset af at jeg gerne hopper ud i ret vanskelige mønstre på andre sjove ting. Nå men jeg fandt da efter en del søgen……HURRA for Youtube…..en video med en nem sål der samtidig er nem at justere i forhold til ens størrelse.
Jeg fik lavet alle delene og det hele endte med et særdeles flot resultat hvis du spørger mig. Og jeg vil helt sikkert lave flere af slagsen, men nu ved jeg at jeg skal finde en sekskant der er en smule mindre da der i denne her er plads nok, men på den anden side er her plads til en tyk sok til vinter 🙂 Og nej de er på ingen måde stive….men super lækre 🙂
Fansy skulle det jo være og man kan ikke slutte en sådan kant uden at lave krebsemasker……jeg elsker bare den kant og det ser da flot ud. 🙂
Jeg brugte stort set alt det meleret garn og vil mene godt 2/3 af det mintgrønne og det vil sige mindre en 88 kr har de kostet mig at lave og det får du da ikke meget indesko/støvle for hvis du skal købe dem færdig.
Næste forsøg må være et par der er længere og som vil lune op af benet og de skal helt sikkert være rosa/lyserøde 🙂
Her kan du se de forskellige farver : HOOOKED Milano Eco Barbante – købt her hos Kukuk.dk
Jeg lægger video ud på min Facebook på sekskanterne samt sålen hvis nogen vil gøre et forsøg med disse.