Alle mine finurligheder i køkkenet skal jo komme andre til gode ud over mig selv. Jeg kan som ene person jo heller ikke bruge det hele og det er altid rart når man kan glæde andre. Så nu jeg har fået lavet de forskellige ting og fundet nogle små glas og fyldt det i, ja så er der 4 glas til datteren.
Fik lavet hvidløgssalt i dag og lige så meget jeg elsker at bruge det, lige så lidt kan jeg lide at lave det. Ikke fordi det er besværligt men hele hytten stinker af hvidløg og det kan jeg ikke lide. Dette er den eneste salt jeg tørre i ovnen og kun fordi jeg så hurtigere kan få det færdigt. Her kommer en opskrift i morgen.
Lørdagen er også gået med at lave appelsinsorbet og det er en af de former for is jeg holder mest af. Jeg kan dog bedst lide min udgave med æggegvider da den er mere blød og fin i konsistensen. Opskrift og billeder kommer også i morgen.
Sidder nu med lidt hækletøj og ser/lytter til melodi grand prix og bestemt ikke fordi det er musik jeg bryder mig om……tværtimod synes jeg det er det rene skrammel. Men sangerinden fra Spanien skulle efter sigende have en kjole på fra Karim Design og den SKAL jeg se. Det er jo ham der syr min datters brudekjole som hun selv har designet og derfor er det lidt sjovt at se en af hans kjoler.
Håber alle har en hyggelig lørdag aften 😊