Sjovt som jeg kan fornemme i kroppen når der sker et eller andet. Jeg er som nogen ved ikke særlig glad for at skulle opereres i armen, men ved også at det er nødvendigt. Og i morges da jeg stod op havde jeg den her underlige fornemmelse jeg får i kroppen når der sker et eller andet ud over det alm og i dag var det fordi brevet fra sygehuset kom. Ens psyke eller krop har mange underlige finurligheder og det er nu sket så mange gange at kroppen har varslet noget at det ikke er til at tage fejl af. Nå men bortset fra det så fik jeg en tid til den 6 december hvor jeg skal være ude på afdelingen på sygehuset kl 9, men jeg skal ind og have taget blodprøver inden så det betyder jeg skal være der ude kl 8 for der er altid vildt lang kø og jeg kan jo ikke komme for sent på afdelingen. Nå men er der tid i overskud efter blodprøverne kan jeg jo tage en kop kaffe og lade op til hvad de skriver i papierne tager 5 timer. Gad vide hvad der skal ske i de 5 timer ud over jeg sikker kommer til at vente vildt meget ind imellem. Nå men det er jo ikke det værste…..det er at jeg skal op midt om natten for at have ryggen klar til at komme ud af døren til tiden. Men jeg overlever jo nok.
Selve operationen er så sat til d 12/12 og her har jeg ikke fået et tidspunkt men det er jo sikkert også fra morgenstunden og det må jeg jo så igen leve med. Men den dag tager jeg en taxa der ud for jeg ved jo at jeg ikke kan cykle hjem dagen efter og så er det tåbeligt at tage cyklen der ud og den så skal stå der. Heldigvis lader det til datteren kan hente mig om fredagen efter skole, så håber ikke jeg bliver udskrevet før sidst på formiddagen og er der så lidt ventetid ja så kan jeg jo igen drikke lidt kaffe i cafeteriet til hun kommer.
Alt i alt er det jo godt det bliver gjort, bare træls det igen skal være midt i december som det også var da jeg fik ordnet den venstre. Det værste er jo så denne gang er det højre arm og jeg bliver noget mere handicappet de første dage efter og kan ikke så mange ting. Det betyder så desværre nok også at jeg må melde fra til svigerindens fødselsdag om lørdagen, men tror ikke jeg er klar til fest allerede dagen efter jeg er kommet hjem. Men nu må vi se…..ikke tage sorgerne på forskud.
Men glæde er der også for jeg fik mit garn forleden og nu kan jeg begynde så småt på det der engang skal blive til et sengetæppe og ja det er et stort arbejde, men nyder at sidde med de små ting og der er heldigvis ikke en tidsgrænse på og til sommer er det dejligt at have med i haven. Det er en to trådet egyptisk bomuld der skinner og det giver et flot skær når nu det skal være en pynteting og så er det super stærkt.
Har dog brugt de sidste par dage til at finde ud af hvordan jeg ville hækle den Afrikanske blomst og det endte med at det bliver den der er seks kantet for det er dem der er sødest og det bliver pænest når det bliver sat sammen i stedet for alm firkanter. Mere besværligt ja men i sidste ende skal det jo være pænt når man laver så stor et arbejde. Nu kan jeg så dårligt vente på de 4 andre farver, men julen står for døren og det koster penge og så er der ikke råd til en masse garn og man kan sige jeg har til et stykke tid i det jeg har nu og de sidste uger i december kan jeg sikkert ikke holde ud at hækle og så overlever jeg nok også det.

Her er det de tre første farver og de to prøver jeg lavede.
Elsker de tre farver og derfor skulle de med i tæppet, jeg kan dog godt mærke jeg måske skulle have startet med et par af de andre for de her farver ligner jo det sjal jeg lige har lavet og det kan godt blive kedeligt at se på de samme farver hele tiden.

African Flowers som sekskant og det bliver den jeg bruger.
De er lette at hækle og det tager jo ingen tid men der bliver godt nok mange ender der skal hæftes. Ganske få steder kan man hækle dem med men ikke dem alle…..men ok så er der jo lidt til en aften hvor jeg ikke kan koncentrere mig om at hækle.

African Flower i form af en firkant. Jeg synes kanten bliver for løs og det ser ikke ordentligt ud. Så derfor er den fravalgt.
Åh jo en hel anden ting……jeg har sat mit cigaret forbrug drastisk ned. Jeg ville jo gerne helt holde op og håber det bliver sådan en dag, men de sidste par dage har jeg virkeligt taget mig sammen og sprunget mange smøger over. Jeg plejer at ryge imellem 30 og 40 (hjemme rullet) og det er ALT for mange, men ofte var det vanes mangt der greb ud efter en og tit sidder jeg og skriver eller er på anden måde aktiv på pc’en og så ryger det meste op og så tændte jeg jo hurtig en ny. Men nu er jeg begyndt at rulle 20 cigaretter om formiddagen efter min morgen kaffe og de skal så holde til næste formiddag og i dag har jeg indtil nu kun røget 13 og kl er 21.30 så jeg klare opgaven ok uden at jeg savner dem. Når jeg tænder en nu så gør jeg mig den tjeneste at nyde den imens jeg ryger den og lader den ikke ryge op og det gør måske at jeg sætter forbruget ned. Og hvem ved måske inden jul er jeg så langt nede at jeg kan overveje helt at holde op…..se det ville jo være dejligt. For fy for den lede hvor det lugter grimt…..jeg er så træt af den sure cigaretlugt der hænger over det hele og hallo mit helbred har jo heller ikke godt af det.