Tags
banan chokolade/hasselnødde is, dadler med peanutbutter, guacamole, ovn grønsager, ris, ris fritter, svampe, vegetar
Åh ja ikke bare spiser jeg nu sundere…..men jeg har også fået så meget mere energi og det fortæller mig jo at jeg gjorde det rigtige ved at gå All In. Jeg går ture flere gange dagligt og i dag også en tur efter jeg havde spist. Dvs jeg cykler ind i by området og så går jeg og kikker vinduer, jeg kan jo desværre ikke bare gå en tur uden smerter og derfor er cyklen en god støtte som gør jeg er smertefri og for mig er det lige nu vigtigst at jeg bare kommer ud og går og så er måde ligegyldig 🙂
Og hvad blev der så tryllet med i dag i køkkenet….jo endnu flere lækkerier og hold nu op der bliver skrællet, snittet, hakket og findelt grønt som aldrig før og man må sige det tager en del mere tid at leve sådan en hvis jeg bare gjorde som jeg plejede….lavede stort set ingenting 🙂
Morgenmaden er der ikke så meget at snakke om da jeg helst vil have min skyr med frugt og så kaffe selvklart og frokosten bliver nok de fleste dage omelet/røreæg med kold eller varm røget laks og så bruger jeg krudtet på min aftensmad.
I dag var det ris fritter og jeg har valgt at bruge det engelske ord for denne slags grønsags bøffer/deller da det lyder sjovere. Jeg havde brug svampe, rød peber, chili, springløg, revet morzarella ost sammen med ris og det blev nogle lækre fritter og det bedste ved det hele er at der blev 4 og da jeg jo kun spiser en er der også af dem her til nogle flere middage. Jeg fik hjemmelave guarcamole til og i dag blev det den hurtige udgave hvor jeg bare mosede det med gaflen….og det er jo lige så lækkert som blendet til mos og sammen med det lavede jeg grønsags stave i ovnen og jeg brugte 1 gulerod, 1/2 rødbede og 1 pastinak (samme str som guleroden) og de fik bare en smule rapsolie og så i ovnen….super lækkert 🙂
4 Ris fritter.
2/3 af en pose kogt ris (normalt bruger jeg ris i løs vægt men havde nogle poser som skulle bruges og resten skal jeg bruge i morgen)
2/3 bakke championger – der er hakket og svitset gyldne på panden og afkølet inden de kommes ned til risen
1/2 chili
1 springløg fint snittet
1 stort æg
Revet morzarella ost – svarende til hvad du kan have imellem 3 finger når du tager det fra posen.
2-3 spsk mel
salt/peber
Det hele blandes sammen og steges i ca 3-4 min på hver side – sæt det på panden med en ske og form dem med en ske på panden. Man kunne sagtens tilsætte mere mel og forme dem inden…..men så vil de i min verden få for meget mel og blive for bestandige og det gider jeg ikke og den anden måde fungere godt.
I eftermiddags måtte jeg igen lige trylle en banan is frem og det blev til Banan chokolade/hasselnød is 🙂 1 frosen banan, 2 spsk mandelmælk, 1 dessert ske kakao og 1/4 tsk hasselnøddeolie – dette er noget dyrt stads og ikke alle forhandler det – men fandt en lækker fransk variation til ca 70 kr og da jeg kun vil bruge det i ganske få sødere ting betyder det ikke så meget at prisen er høj bare kvaliteten er ok.
Lige et billede af min nok favorit snack……peanutbutter fyldte dadler og det skal være den crunchy peanutbutter da jeg elsker knasen og så selvfølgelig de bløde dadler.
Ikke flere lækkerier her fra i dag….men ingen tvivl om at der dukker mange flere op 🙂
Jeg tror egentlig at det at spise så meget grønt gør et eller andet ved kroppen…..det virker vanddrivende på mig og jeg synes jeg skal rende hele tiden, men måske det er alle de affaldsstoffer der er i kroppen der nu er på vej ud….ved det dog ikke, men noget sker der da 🙂
Jeg tror nogen har lidt svært ved at forstå mit valg og det skal nok blive sjovt med tiden når folk ikke lige ved hvad de skal byde mig…..men jeg kan med garanti nok leve af det tilbehør de evt laver hvis det skulle være og ellers tager jeg bare selv noget med. Og nogen tror det er fordi jeg nu pludselig synes det er synd for dyrene……ja klart hvis dyr ikke lever ordentligt er det synd og jeg vil altid være modstander af den slags, men men grund til at leve som vegetar er udelukkende fordi jeg har det 100 gange bedre end hvis jeg spiser kød…..simpelt og ganske enkelt 🙂
Tid til at opdatere Mad dagbogen……ses igen i morgen 🙂