Tags
banan is med peanut butter, banan is med rabarber og agave sirup, blomkål, blomkål/grønkåls deller, blomkåls/grønkåls fritter, grønkål, kartoffelfad med svampe, spicy ketchup, varmrøget laks i salatblad, vegetar
Nyder det så meget at jeg nu er gået hele vejen og koncentrere mig om at leve som vegetar med et hint af fisk ind imellem og som jeg har skrevet før så tæsker jeg opskrifter igennem for at blive fyldt med inspiration og skal da love for der er nok at tage fat på.
Inspiration til en art ketchup jeg faldt over den ene dag og tænkte dette måtte jeg prøve, dog lavede jeg om på opskriften og det skete der bestemt ikke noget ved og det smager skønt. Dog en smule mere koncentreret end normal ketchup så man kan vist sagtens nøjes med lidt og så er den HOT og den der læser meget med her vil vide jeg kommer chili i alt hvad jeg kan komme afsted med da jeg elsker det. Tror dog jeg næste gang vil prøve med mere hvidløg…..men nu ser vi.
Spicy Ketchup
2 små ds tomat koncentrat (eller en stor men jeg har altid de små stående)
2 1/2 spsk æble cider eddike
2 spsk agave sirup
3 tsk eller efter smag Sriracha (som er en chili/hvidløgs sauce)
Det hele piskes sammen og kommes på glas eller som jeg en genbrugs flaske som passer lige til dette.
Frokosten i dag skulle være lidt anderledes og med noget varmt røget laks, tomat, rød peberfrugt, springløg, hvidløgs cremefraiche med purløg og så et iceberg salatblad tryllede jeg en let anretning frem og nød.
Forleden havde jeg købt championer da jeg har en plan om at lave en svampe pate jeg fik for mange år siden og som bare smager super skønt som både middagsmad eller på et stykke brød hvis man er til det, dog var det ikke i dag og jeg tog 5 af dem og rensede og snittede hvorefter jeg svitsede dem i ganske lidt rapsolie til de havde fået farve og kom så lidt citronsaft i samt 1 spsk fløde og 1 dl mandelmælk ved og lod det lige koge op. Dette blev så brugt til en kartoffel ret hvor jeg havde skåret 2 alm str kartofler på mandolinjernet og lagde dem nu i lag med lidt af svampe skyen imellem og hældte resten over. Dette blev så bagt i ovnen til kartoflerne var møre….ca 45 min vel ved 200 grader og dette var så tilbehør til mine blomkåls/grønkåls fritter og igen må jeg sige MUMS…..nøj det var lækkert og hallo….super sundt 🙂
Blomkåls/grønkåls fritter – 5 stk
1 lille blomkål der er delt i mindre stykker – kogt og derefter most til mindre stykker dog uden det smattes helt ud
2 dl ca hakket grønkål (ikke mast men bare løst lagt i målebære)
1/2 rød chili finthakket
1 springløg fintsnittet
salt/peber
2 æg
2-3 spsk mel – skal kun lige hænge sammen og må ikke blive til en fast klump
Steges i kokosolie eller rapsolie
Med en ske kommes der 5 klatter på panden og de formes lidt med skeen på pande så de ligner små bøffer og steges ca 3-4 min på hver side.
Og så er der jo den berømte is som ALLE taler om og som vi er nogen der nyder i stor stil……banan is tilsmagt med et eller andet og her er to varianter jeg har lavet de sidste 2 dage.
Banan Peanutbutter is – 1 frosen banan og 2 tsk peanutbutter – pyntet med kakao nibs.
Banan rabarber is – 1 frosen banan og rabarber der svare til ca 3-4 cm og 1 tsk agave sirup da rabarber er ret sure – pyntet med kakaonibs
Og så lige et kik i mit ene skab hvor de to nederste hylder nu er fyldt med alverdens ting til mit nye køkken…….basale ting som bruges og så har jeg også en skuffe hvor der står div ting i ved siden af med andre ting. Det har været ret sjovt og dyrt at handle alt det ind, men det gør det hele lidt lettere når man har fået lagt grundstenene.
Heldigvis fik jeg sat alle mine opskrifter i lommer og i orden i en mappe og sikke et arbejde da jeg jo ville det hele skulle være delt op….men nu er det gjort og fremover kommer der jo kun en eller et par stykker af gangen og så er det lettere at sætte dem ind.
Så nu vil jeg søge lidt vider i alle de mange opskrifter der findes og suge alt hvad jeg kan til mig……inden jeg planter mig foran tv’et og se Broen…..sjovt jeg gør det for normalt gider jeg ikke se danske serier, men da de genudsendt 2 omgang her for nogle uger siden optog jeg dem og fik set dem og fandt dem egentlig ganske hyggelige og nu 3 sæson er started må jeg jo se den også…..ja ja man ændre sig på mange måder hele tiden 🙂