Nu kunne jeg jo komme med en lang smørre om hvor sygt jeg finder det vejr vi har i øjeblikket og tro mig jeg hader dårligt vejr på denne årstid da jeg aller helst vil være udenfor. Men lige pt vender jeg det dårlige til noget positivt da jeg jo så finder masser af tid til at sidde og nørkle og se det er jo også noget jeg elsker helt vildt og med en ung mand undervejs ja så er der flere ting at tage fat på og lidt er det allerede blevet til.
Datteren havde udvalgt en trøje og div tilbehør samt en farve på garnet og jeg valgte det skulle være Alpaka uld da det er super skønt og nu har jeg strikket mig igennem sølle 3 nøgler og fået en hel masse ud af det. Nok synes man måske 38 kr nøglen er dyrt men set på hvad jeg fik ud af de 3 ngl så er det jo småpenge. Der mangler lige bånd i lufferne og i kanten på huen og jeg regner med at kunne finde noget lækkert blødt bånd i samme farve som de træ knapper der er i trøjen.

Babytrøje med tilbehør i Alpaka uld.
Jeg er ikke helt tilfreds med tåen og hælen på disse strømper men da jeg ikke havde anden opskrift i den lille str så brugte jeg den der var i det hæfte jeg havde købt med trøjen i og de skal som nok sidde ok, jeg synes bare de er en smule for spidse i begge ender. Men måske jeg kan finde en anden eller lave den her lidt om hen af vejen.
UGLER er det helt store HIT hos min datter og det så man allerede da de unge blev gift og de havde fået lavet deres bryllupskage top figure i Italien og som også er ugler og klart skal der ugler til den unge mand også og forleden fandt jeg en opskrift på nettet på en nusseklud med en ugle i midten og den måtte jeg da prøve at lave og her brugte jeg så stort set hele torsdagen med en del indlagte pauser og endte ud med et helt ok resultat og nu kan jeg så prale af at kunne læse en engelsk hækle opskrift og det er ikke helt ved siden af.

Baby nusseklud med ugle.

Baby nusseklud med ugle.
Opskriften ligger til fri afbenyttelse på nettet og kan findes HER hos Lola Is Hooked. En skøn side med masser af spændende ting hvis man er til hækling.
Et andet projekt jeg også er i gang med er et ugletæppe til barnevognen og her må jeg være en smule kreativ da jeg ikke kunne finde en pæn ugle der var hæklet ind i en firkant, men kun en ugle hvor man skulle samle op bag på og så hækle firkanten efter man havde lavet uglen og jeg finder på ingen måde denne udgave pæn da bagsiden så ikke kommer til at se ok ud og det ville jeg gerne den gør. Så jeg har prøvet at få hæklet firkanten rundt om uglen og brugt kanten af uglen og det ser også rimeligt ok ud for nu om en det ikke helt ligner ugler lige nu, men det kommer jo nok når jeg får lavet øjne, næb, små duske i øerne og klør. Jeg har fået lavet lidt af de firkanter der skal til, dog skal jeg bruge flere hvide og evt flere med ugler og i farver. Men det er lettere at se hen af vejen når man kan lægge det op og flytte rundt på dem. Men str er jo ikke det største men ca på 65-70cm x 80-100 cm så det er jo ikke mange der skal til da de er ca 10×10 cm. Nå men jeg vender klart tilbage med det når det er færdigt…..her ses den spæde begyndelse 🙂

Begyndelsen på et barnevogns tæppe med ugler.
Ved siden af dette tæppe er jeg så også i gang med en ny trøje i mørk grå uld garn, det er rart at have lidt at skifte med så mine arme ikke render ind i en omgang tennis albue igen……en halv sommer sidste år med det var mere end rigeligt og de smerter er ikke at kimse af og ikke nogen jeg ønsker igen og derfor skifter jeg lidt imellem hvad jeg sidder med 🙂 Har dog ikke taget billede af den endnu men det kommer…..den er noget større en den anden da det jo også er rart der er noget når han vokser lidt.
For lige at afrunde dette indlæg…..så vil jeg vise den smukke buket blomster jeg fik af datteren i anledningen af Mors dag. Hun ved godt jeg ikke går op i den slags men hun synes nu stadigvæk jeg skal have noget og hallo selvklart bliver jeg da super glad når hun husker mig, ville jo være et skarn hvis ikke 🙂

Mor’s dag buket.