Jeg elsker chili og hvorfor ikke lave spændende ting i køkkenet med denne stærke fætter. Denne gang blev det til chilisalt som er super lækker og kan bruges der hvor du bruger salt i almindelighed og hvor du ønsker et kick ud over saltsmagen.
Hvilken chili du bruger er helt op til dig selv da det eneste der sker er at styrken bliver stærkere eller svagere…..så prøv dig frem til du finder lige den variant du ønsker. Jeg har til denne portion brugt de alm chilier man køber i små bakker eller løs vægt i fx kvickly.
4-5 røde chilier af dem der er ca 5 cm lange
250 gr havsalt og brug ikke den billige grove salt, der findes en ok god havsalt til ca 15 kr for 250 kr og det er bedre end den alm. Brug dog ikke flagesalt da det vil pulvervisere og så forsvinder formålet med flage salt.
Du fjerner kernerne fra chilien og kommer dem i en minihakker eller foodproceser og køre det så fint du nu kan. Skraber det ned fra kanten og køre det en gang til.
Derefter tilsætter du de 250 gr salt og køre til du kan se saltet har taget farve og chilien er arbejdet godt ind i saltet.
Find en bradepande, bakke eller anden flad ting med kant og hæld saltet ud på denne og fordel det så det fylder det hele.
Nu lader du det stå til næste dag og gerne et varmt sted. Mit stod i køkkenet da det er ok lunt nu men om vinteren vil det stå et sted i nærheden af en radiator så det får meget varme. Undervejs kan du rode rundt i saltet men dette er ikke en nødvendighed. Dagen efter vil det have samlet sig til en fast klump salt (hvis ikke du undervejs har rodet rundt i det ) og du kan nu fornemme om fugten er fjernet fra salten, synes du stadig det er en smule fugtig så lader du det bare stå længere tid for alt fugt skal væk og chilien tørre ind i saltet.
Når det er klart kan du rode rundt i det så det fordeler sig til saltkorn igen. Synes du det er svært at få små klumper af salt knust (ikke til pulver) så kom det i en frysepose og kør henover det med en kagerulle. Når dette er gjort kommer du det på glas og vupti du har en lækker rød chilisalt. Ja den kan så også være grøn eller gul hvis du bruger en anden farve chili 😀
Brug det som det er eller kom det i en kværn – jeg bruger mit på begge måder alt efter hvad jeg bruger saltet til.
En variant lavet med Grøn Jalapenos og en enkelt gul Scoth Bonnet (en stærk lille satan) – fremgangsmåden er den samme uanset hvilke chilier du bruger og mængden af chili bestemmer du selv. Her er brugt 2 grønne og 1 orange Jalapenos og ja en enkelt satan 🙂
Og så en gul variant som er lavet af alm gule chilier og en enkelt Scoth Bonnet.
Jeg er efter at have lavet disse salt blevet klar over at hvis de skal falde i min smag……ja så skal der mange flere chilier i. Men det er jo en smagssag alt efter hvor stærkt man ønsker det. Nu er det ikke sådan at man ikke kan smage chilien for det kan man…..bare ikke nok til mig. Et skal man dog huske at en chilisalt skal bruges som salt og ikke for at få en ret til at smage af chili…..dertil ville man skulle bruge alt for meget salt i retten.
Pingback: Lidt flere varianter af mine køkken finurligheder. | Mit paradis !
Pingback: Tilbageblik på ugen. | Mit paradis !
Pingback: Chilisalt | PeacefulAngels Garden