I lost my Sparkle…!

Lidt om mit liv med smerter…..jeg kunne sagtens gå langt tilbage og starte fortællingerne, men vælger at det skal være fra nu, da det gå stærkt ned af bakken og jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal/kan gøre. Jeg tror ikke der er megen hjælp at hente her for andre, ud over man kan se andre også lever et liv med smerter. Men det kan jo også være en trøst indimellem.

Men et sted skal jeg jo starte og det bliver med det her.

Disse indlæg kan godt virke rodet da det er svær at skrive om da hjernen er tusind steder på en gang og jeg får ofte skubbet en tanke væk og så ligger den glemt i en tid.

Har jo i mange år haft store problemer med smerter i ryggen og der sidder nogle diskus som de ikke vil røre desværre og de har voldt mig mange problemer. Lungerne er ikke i tip top stand og jeg burde om nogen holde op med at ryge, dette er dog så svært når man er så meget alene som jeg er og hurtig mister viljestyrken, men dem klager jeg så ikke rigtig over da det er til at leve med. Men så væltede korthuset i efteråret ved at mine rygsmerter blev være og være og jeg bad min læge sende mig ud til røntgen for at se om der var sket noget ud over de skader jeg jo havde i forvejen. Og svaret tilbage der fra var at min ryg fra livet og ned til hofterne er HÅRDT angrebet af slidegigt, samtidig er begge mine hofter ramt af det, dog er den venstre værst.

Det var ikke en sjov besked at få. Hofterne kan der jo gøres noget ved hvis det er, men ryggen er der intet at stille op med og jeg kan gå ganske få skridt uden problemer, men skal jeg gå og stå lidt som man jo gør både inde og uden for hjemmet, ja så er smerterne så stærke at jeg er nød til at læne mig op af noget så jeg kan hvile ryggen. Og det betyder at jeg kan knapt kan komme ud og handle mere da gå turen over til de supermarkeder som jeg har ganske tæt på slet ikke er muligt uden jeg har min cykel med som jeg trækker. Og selv det at trække cyklen giver smerter, for en ting er ryggen, noget andet er alle de smerter jeg konstant har i alle andre muskler og nerver især i armene men også andre steder. Dette gør at det er et smertehelvede at gå nogen steder, dog prøver jeg ind imellem og ender med at være totalt smadderet når jeg kommer hjem igen. Skal man finde noget positivt i dette, så er det at jeg kommer aldrig mere ud og hygge shoppe i byen. Jeg kan ganske enkelt ikke gå i butikker uden at de har en indkøbsvogn jeg kan hænge på imens jeg handler og det er jo kun supermarkederne der har det. Så man spare en masse penge når man ikke kan komme ud mere…..så er der jo mere til garn ikke sandt.

Skæbnen ville så at min læge igennem 28 år valgte at gå på pension og jeg skulle have ny læge. Dette var mit værste mareridt da jeg har så svært ved at åbne op for fremmede og er slet ikke god til at fortælle om hvordan jeg har det og jeg ender ofte med at gå med en masse som burde behandles men som jeg pakker så godt ind at dette ikke sker og hvad får man ud af det….et liv i helvede.

Jeg valgte så en læge så tæt på mig som muligt da jeg jo skal gå der op og da der er læge mangel her i byen var der ingen valgmuligheder og jeg måtte tage hvad der var og det var nok det værste valg jeg nogen siden havde taget. Lad mig lige indskyde at vi fik en læge fra kommunen, men han ligger i den anden ende af byen og det er for langt væk for mig og derfor måtte jeg tage hvad der ellers var tæt på mig. Jeg har fortrudt mit valg og burde nok bare have valgt at betale for en taxa frem og tilbage hver gang. Men bagklog kan vi alle være.

Hvorfor har jeg fortrudt. Det er ganske enkelt. Med mine rygsmerter får jeg selvfølgelig stærke smertestillende piller, dog var dette noget min gamle læge og jeg var ved at finde rundt i da dem jeg fik ikke virkede ordentligt og morfin piller hjalp heller ikke. Men der måtte jo være noget der kunne afhjælpe mig bare en lille smule så mit hverdag ikke skal være et helvede men tålelig så jeg også havde lidt ud af livet. Samt fik jeg sovemedicin som vi alle ved ikke er særlig godt, men min læge vurderede for flere år siden at det var bedre jeg fik dem og derfor en rimelig nattesøvn, da dette ville gøre mine dagtimer bedre end hvis jeg ikke fik søvn. Tiden kom da jeg skulle op til ny læge og have ny recept på den medicin jeg fik og jeg møder en ualmindelig usympatisk læge der ikke præsentere sig da jeg kommer ind, men bare kikker på mig og spørger rigtig flabet “Og hvad vil du så have?” Jeg bliver en smule paf over hans toneleje, men forklare hvad jeg er kommet for og jeg får dårligt talt ud før han udbryder “det kan jeg godt sige dig, det får du ikke her” og jeg spørger ind til om jeg så bare skal leve med stærke smerter og det faktum at jeg kun kan gå ganske korte afstande og han svare “du gik da fint her ned til mig#….øh ja for da havde jeg lige siddet stille i 15 min og ventet og så kan jeg godt gå 20 skridt uden jeg knækker sammen. Han glor bare på mig og siger så “jeg har også ondt i ryggen og er også blevet opereret i min og jeg fungere da fint og man SKAL bare LÆRE at leve med sine smerter”. Han glor i min journal og siger “ja din nederste del af ryggen er hårdt ramt af slidegigt”, ja er mit svar og derfor er jeg nød til at have noget der kan hjælpe mig af med nogen af de smerter og jeg er fuldstændig ligeglad med om det er dem jeg plejer at få eller om han har nogen han mener er bedre, jeg vil bare gerne have et liv med så få smerter som muligt og ikke være bundet til at være lukket inde i mit hjem fordi jeg intet kan pga smerter. Han ævler løs og jeg prøver at få ham til at forstå og er tæt på bare at gå, men det ender dog med at han udskriver nogle piller til mig og de er næsten de samme som hvad jeg fik, dog bare som depot piller. (lad mig indskyde at de hjalp slet ikke). Jeg gik og jeg var på grådens rand og nu synker hele min verden sammen. For hvem skal nu hjælpe mig til et liv hvor jeg kan andet end at sidde indendørs og intet lave. Bare at stå ved køkkenbordet og smøre en mad gør ondt, gå i bad er et kæmpe problem……ok jeg kan købe en badestol.

Jeg skrev til kommunen om at de måtte give mig en anden læge, eneste jeg ha hørt fra dem er en retur mail om at de havde modtaget min mail og ville vende tilbage…..det er nu over 2 mdr siden den blev sendt og jeg fik endelig svar at de kunne intet gøre og at jeg ikke opfyldte betingelserne for undtagelse og kunne ikke få dispensation. De ville dog sende min mail vider til Region Sjælland da de har kontrakten med klinikken, men hvad kan jeg bruge det til….!!! Så her var der ingen hjælp at hente og jeg har også skrevet til den læge jeg fik, her fik jeg dog svar på at det var en vikar de havde som jeg havde været hos, men det hjælper mig jo ikke når det er måden de behandler patienter på. Jeg fik en ny tid der oppe, men min psyke er helt i bund og jeg endte med at aflyse den.

Så nu sidder jeg her med pinex som INTET hjælper, en krop der er så smertefyldt at jeg er tæt på at give op. Nætter der er et stort roderi da jeg ikke kan finde ro. For hver dag der går mærker jeg stille livet sive stille og roligt ud af kroppen og jeg magter ingenting mere. Alt forfalder omkring mig og inden jeg ser mig om sidder jeg vel i en kørestol…..og det var så det LIV !