Der har været indlæg hvor der er blevet spurgt ind til opskrifter og da jeg desværre ikke kan vider give købte opskrifter, har jeg valgt at slette disse opslag.

Der er designer der med tiden vælger at lukke for salg af deres opskrifter og det er de i deres fulde ret til. Men det betyder ikke at os der har købt dem bare kan dele ud af dem. Dette er selvfølgelig super kedeligt når man gerne vil have en opskrift, men sådan er reglerne.

Der sker ikke meget her på bloggen og jeg tror ikke jeg har udgivet noget i 2020 her inde. Mit fokus er andetsteds og jeg har ikke været så aktiv med det håndarbejdsmæssige. Det der er kommet kan man altid finde på min Instagram side. Om jeg bliver mere aktiv i det nye år vides endnu ikke, kommer nok mest an på om min trang til at være kreativ vender tilbage.

Når det er sagt har jeg overvejet om en ny kreativ vej måske skulle prøve af og hvem ved om der dukker noget op med maling, streger, perler eller noget helt andet. Nytænkning skal der til det føler jeg.

Jeg håber alle er komme godt igennem dette år. Et år som ikke har været sjovt for nogen. For mit vedkommende har det betydet isolation siden marts og jeg har kun haft ganske lidt personlig kontakt ud over de søde mennesker der handler ind for en igennem Vigo og Rema1000 og hos nemlig.com som heldgvis begyndte at køre til Falster……det var nok den bedste nyhed i dette år. Men jeg klager ikke over det, heller isoleret og ikke blive smittet end ende op på sygehuset i respirator…..hvilket vil ske hvis jeg blev syg. Nå men nu er vaccinen lige på trapperne og jeg takker ikke nej til den og så kan jeg/vi håbe at vi går et bedre forår i møde.

Jeg vil ønske alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår og tusind tak fordi i stadigvæk kikker forbi…..mine tal viser heldigvis at der er masser af trafik her inde.