Tags

, , , , ,

Så blev det vist tid til at lave en lille opdatering på mit Ubuntu tæppe og jeg er stadigvæk vild med det og elsker farverne.

Jeg er egentlig typen der går mine egne veje når jeg er med i de forskellige CAL’s og blæser højt og flot på hæklefasthed og alle de ting der høre med. Nok mest fordi jeg altid bruger en almindelig bomuldsgarn og de tæppe CAL’s jeg har været med til har det været andre garner eller tykkere bomuldsgarn. Og jeg er altid sluppet godt fra det, men det er jo heller ikke svært at justere ved at justere med nål str undervejs så det hele tiden ser godt ud.

Men denne gang har jeg jo valgt det garn som er brugt til tæppet og jeg vælger at følge det slavisk……ok jeg prøvede at snige mig uden om, men det gik ikke så godt for mine diamanter blev for store. Her ville jeg normalt bare sige pyt…..jeg køber mere garn, men hovedgruppen råder en til at følge målene da tæppet bliver meget tungt og det er vigtigt at de 6 diamanter er ret faste da det vil trække sig når det er færdigt.

Så det endte med at jeg lavede alle 6 om efter del 2…..ja ja så holder det jo længere. Og jeg fik mine mål til at passe selv om jeg synes at jeg skulle hækle noget mere stramt end jeg synes var sjovt. Meeen nu følger jeg det de siger…..og det siges at fra nu af kan vi slappe mere af og ikke tænke så meget på hæklefastheden.

Uge 1.

Uge 2.

Midt imellem måtte jeg lige købe et blad online for at få denne lille sag som også er lavet i forbindelse med tæppet…..men opskriften fås kun i Inside Crochet Issue 105.

Uge 3.

Uge 3 fik vi endelig brugt bundfarven også og det se sku godt ud og jeg er lidt stolt af mine diamanter og glæder mig til at se det hele færdigt.

Husk at opskriften fås også på dansk hos Look at what I made .