Tags

, , , , , , , , , ,

Må sande jeg ikke har overskud pt til det store blog indlæg, men jeg vil jo gerne holde den i gang. Men det er jo sommer og mon ikke de fleste af os nyder udelivet i stedet for at sidde og læse blogindlæg.

Jeg ligger dog ikke helt på den laden side og lidt er der blevet lavet de sidste mdr og her får i en lille smag af det og de fleste ting er også at finde på min Facebook side og der finder du også link til opskrifterne til de ting jeg har lavet 🙂

Først mit skønne tæppe som jeg er vild med og der skal laves nogle babytæpper i det mønster, og hvem ved måske et mere i stor størrelse.

Mønster er fra Mijo Crochet.se og der kan du finde alle oplysninger omkring tæppet som var en CAL vi blev færdig med for nogle uger siden. Jeg elsker hendes mønster og glæder mig altid til der kommer nyt fra hende.

Tasker og net er så dejligt at sidde med her i varmen og de to første er lavet i ribbon garn og det er en sand fornøjelse at lave dem. Den rosa/hvide er ikke så stor og det var mere en prøve. Men regner med at lægge grund opskriften op på et tidspunkt. Den 3 farvet er en lækker stor taske med plads til en del og her brugte jeg så også 3 ngl ribbon. Den er så allerede ude af huset da min kusine forelskede sig i den og så skulle hun selvfølgelig have den.

Den sorte/grå/hvide var en bestilling fra min datter….det sker sjældent at hun bestiller noget til sig selv, men hun kunne godt lide min egen i lyserøde farver og bad mig lave en i de farver her til hende. Mønstret til den finder du på Hobbii.dk Indrømmer dog jeg ikke bruger de mål der står i opskriften, men kun selve maskemønstret og ideen med farverne.

Sidste skud fra nålen er 2 hæklet net og jeg er VILD med faconen og er sikker på jeg kommer til at lave en hel del mere af slagsen. Jeg lavede det grønne først i dobbelt 8/4 bomuldsgarn og nål 4 mm, det stribede er lavet i 8/8 bomuldsgarn og kan vendes da begge sider er super flotte (1 tråd) og en nål 4 mm og det er det jeg er aller mest vild med. Det er så flot i striber og så dejligt sommerligt. Opskriften til det net kan du købe hos Littlebugz.dk  som enkelt opskrift og som Kit med garn og opskrift.

Pt prøver jeg at få lavet et tæppe i alle mine bomuldsrester, men det går ikke så godt. Jeg er ikke godt til at lave noget når farverne ikke lige er min kop te. Men jeg ville gerne have brugt garnet……dvs ALT eller 90% af det jeg har, da det er fra min tid som ryger……(.NU RØGFRI I 15 UGER…..WOOP WOOP 🙂 ) Det er lidt synd at indkøbe en masse nyt og det så måske bliver blandet med det gamle garn og tager lugten til sig. Jeg vil dog indrømme at jeg har overvejet at give det væk. Jeg ved man gerne må lave dyr/bamser til Skadestuebamser når man ryger  (mine finger kan ikke rigtig klare at hækle dyr og bamser derfor gør jeg det ikke selv)….det bliver bare vasket noget mere. Spørgsmålet er mere om nogen gider sidde og lave noget i garn der lugter af røg….nå jeg tænker lidt og ser hvad der sker.

Det var lidt nyt her fra……og nu skal sommeren nydes og der hækles ikke så meget. Så vi må se hvad der dukker op undervejs……kan jo være der dukker noget op jeg MÅ lave 😀