Tags

, , , , , ,

Hvor jeg dog synes mit liv har været op af bakken det sidste årstid…..eller lidt mere. Som oftest skrevet før er jeg ikke særlig glad for at snakke sygdom, men i og med her kommer så mange læser og der er perioder jeg er ret fraværende kan det jo være godt at vide hvorfor.

Sidste år fik jeg jo desværre den kedelig diagnose at min nederste del af ryggen/hele lænden og begge hofter er hård angrebet af slidegigt og vi ved jo at det kan der ikke gøre noget ved i ryggen….desværre. Hofterne overvejer jeg om de skal igennem kniven, men pt er jeg ikke så opsat på det. Men kan de overbevise mig om at jeg vil få en bedre hverdag med hensyn til gang og gøre ja så går jeg nok med til det.

Men dette har ført til at jeg i lang tid har måtte ty til en kryk-stok som jeg brugte i højre side da det er der jeg har brug for støtte. Men livet bliver ikke nemt når man skal have en kryk-stok i den ene hånd og dermed kun have en hånd til alt andet og tro mig det er svært og ret belastende når man skal have mad, drikkelse mm og samtidig giver det også en skæv gang når man bruger krykken. Så efter megen snak med mig selv og andre overgav jeg mig og købte en rollator…..og nøj det var en overvindelse og bestemt ikke noget jeg er glad for. Jeg som i 17 år arbejdede med ældre og deres rollatorer havde aldrig forstillet mig at jeg i en alder af 57 år skulle ende med at have en for at få min hverdag til at fungere.

Jeg må så indrømme at den gør helt sikkert livet nemmere for mig og jeg får gået mere herhjemme end før og det er en positiv ting og kan så også styrke mine muskler som selvfølgelig er blevet svækket rigtig meget det sidste år. Det betyder så også at jeg netop kan mærke jeg bliver stærkere og de sidste par dage har jeg klaret at gå små korte afstande uden hjælpemidler og det er en ren fornøjelse. Gangen er som en vraltende and, men en god følelse og det er her jeg så tænker at måske hofte operationen kunne hjælpe og give mig en bedre gang…..nå det var et sidespring.

I og med jeg har haft nogle små sejre, ja så har jeg fået lidt energi igen…..som seriøst har manglet og det har kunne ses her…..ingen rengøring. Så de sidste 2 dage har jeg vasket og ordnet stue vinduet og havedøren både ude og inde, vasket karmene af der også. Sat ben på mit andet nye havebord og placeret det på den store terrasse med stolene og det var skønt. Støvsugeren blev svunget…..nå ok jeg måtte ty til at sidde ned nogle steder og støvsuge, men jeg fik gjort det i hele underetagen og det var en sand fornøjelse og tiltrængt. I dag fik jeg fjernet en stort vognhjul som jeg havde  haven og sat det op ved skuret….det skal kasseres. Fik gravet en (uægte) Jasmin busk op og plantet i det bed hvor hjulet var og ja det var en hård omgang…..som også blev delt op i flere gange, men nu er det gjort og jeg føler mig så glad fordi jeg gjorde det på trods af smerter og det at jeg har svært ved at går/stå.

Min energi i disse dage er dejlig og jeg håber at få ordnet de sidste vinduer og den anden havedør i denne uge, også selv om jeg nu her til aften godt kan mærke min ryg lidt mere end ellers.

Nå men fordi tingene ikke er her som de egentlig plejer at være, ja så har jeg forsømt bloggen lidt. Jeg hækler stadigvæk en masse og jeg skal også have lavet et indlæg om det og der er også en opskrift eller 2 undervejs, men fordi min ryg er blevet så meget værre er det svært for mig at sidde oppe ved computeren og jeg skal have købt en ordentlig kontorstol så det er bekvemt for mig og som kan gøre jeg kan holde ud at sidde og skrive og lægge billeder op.

Det var lidt om hvorfor jeg har været lidt fraværende……det har været svært for mig at sluge at jeg er ved at være i den situation at jeg er afhængig af andre og derfor trukket mig lidt ind i mig selv.

Men har indset at jeg får en bedre hverdag både med hjælpemidler og en positiv indstilling……og så er jeg blevet fan af indkøbsmulighederne både med Coop som jeg prøvede for kort tid siden og jeg kan varmt anbefale det, alt er pakket efter alle kunstens regler med tøris, isblokke og grønt og andre vare hver for sig. Dvs jeg fik 2 køle/frost kasser og 2 kasser med andre vare. Jeg var skeptisk ang grønsager/frugt….men alt var 100% iorden. Det eneste minus er at man skal købe for minimum 500 kr og for en som mig med en lille husholdning er det mange penge at skulle købe for på en gang, da jeg selvklart ikke skal have samme mængder af mad som en familie og selvfølgelig gør at jeg kun kan bruge det ved store indkøb og så er der Rema1000 som jeg endnu ikke har prøvet, men her kan man købe lidt og få det ud samme dag og der er ikke en minimumsgrænse og det vil nok være her jeg lægger flest indkøb. Jeg måtte ty til denne form for indkøb da jeg ikke mere kan gå over og handle og da datteren og svigersøn begge har fuldtidsarbejde og 2 små børn kan jeg ikke være afhængig af dem og de skal ikke være det af mig. Dog ringer datteren og høre om jeg mangler noget eller vil med ud og handle og det er skønt, for der er nu en stor forskel på selv at komme med ud og handle og sidde og gøre det online og jeg vil gerne med ind imellem. Men hurra for mulighederne 🙂

Hvis du læste med hertil….-så tak fordi du gjorde og jeg håber at vende tilbage med lidt nørklerier i løbet af ugen ♥