Tags

, , , , ,

Et nyt år og nye udfordringer er lige begyndt og jeg tror mange ser tilbage på det forgangne år og gør lidt status. Det ved jeg da at jeg gør og det har på mange måder været et år med både op og nedture, men dem har vi vel også allesammen. Nogen er bare lettere end andre og andre tager tingene som de kommer. Tror jeg vil nøjes med mit tilbageblik i garnets lys da det tager en stor del af min tid og uden det ville jeg nok bare synke hen i selvmedlidenhed og det kan vi jo ikke have 🙂

Jeg er kommet langt omkring når det kommer til at hækle og så synes jeg ikke at jeg har været så produktiv i år som jeg har været det i andre år. Men måske fordi nogen af de ting jeg så har lavet har taget mere tid end ellers og derfor får det til at se ud som om jeg ikke har lavet så meget. Der er lavet nogle tæpper som har krævet en hel del tid og for ikke at snakke om min lyserøde cardigan/shrug som tog en hel del tid, men som var super sjov at lave og vide det mit helt eje projekt og mig der stod for designet og den er jeg super stolt af.

Der blev leget lidt med opskrifter på nogle små ting og det har været sjovt, men meget tidskrævende og ikke noget jeg som så vil gøre så meget i, med mindre jeg får en genial ide som bare skal ud i verden. Et skal der siges om dette, mine opskrifter vil ALTID være gratis og det både fordi jeg ikke laver dem for at tjene penge men også fordi som FP skal der tjenes meget ind før det giver mig noget og jeg har slet ikke lyst til at gå den vej. Og de vil givetvis være uden testhækler på…..med mindre det er en helt speciel ting jeg synes kræver et par testhækler. Men PT er der ikke nye i støbeskeen.

Når nu jeg ser på billederne, ja så må jeg indrømme det blev til mere end jeg lige have regnet med. Så alt ialt kan jeg vist godt være ganske tilfreds. Og jeg ved allerede nu at her mangler en voksen havfruehale, nogle strikket trøjer og tilbehør og sikkert også nogle hækle ting.

Nu starter et nyt år og jeg er spændt på hvad det bringer med sig af nye ting. Jeg har ikke været så oplagt de sidste 2 uger og det er ganske småt med hvad jeg har lavet. Jeg starter op på en masse ting og så ender de i en bunke fordi det ikke fanger mig. Men her er det givetvis helbredet der spiller mig et pus……og det er en ting der skal ses alvorligt på i det nye år.

Jeg har dog købt ind til et temperaturtæppe, dog ikke alt garnet da jeg jo ikke ved mængden, men nok til en stor del og så endte jeg endda ud i at bestille en stak andre farver mere som gerne skulle komme onsdag. Jeg var ikke helt sikker på jeg havde nok valgmuligheder til de mange temperaturskift der kan være da jeg har bestemt mig for at tage temperaturen 2 x dagligt. Men mere om det i et nyt blogindlæg senere.

Vil ønske alle et forrygende NYTÅR og håber alle får et produktivt og garnfyldt 2018