Tags

, , , , ,

I år har jeg ikke fået lavet nær så meget julepynt som sidste år. Ikke fordi der ikke har været spændende ting at gå i gang med, men nok mere at jeg har haft svært ved at koncentrere mig om hækleriet de sidste par mdr og derfor lavet lidt af det hele alt efter hvad der lige fangede mig på dagen. Men pyt…..der kommer jo en jul igen næste år.

En af de få ting jeg har lavet nogle få stykker af er disse engle til datteren. De skulle nu ellers holdes i blå og turkis farver, men jeg valgte disse farver for at se resultatet og så må jeg jo lave en stak kun i de 2 andre farver så hun har lidt flere næste år.

Mønstret er købt på Crazypattern og du finder det er både på engelsk og tysk: Haekelicious Angel pattern

Perlerne er købt hjem fra WISH og glimmergarn er købt hos Yarnfreak som er den eneste garnshop jeg har fundet der forhandler glimmergarn i mange farver.

Jeg Vil Ønske Alle Mine Følger, Læser og Andre Der Kommer Forbi en Rigtig Glædelig Jul og Tak Fordi Du Kikkede Forbi.

Advertisement