Tags

, , , , , ,

Jeg elsker de trøjer hvor man laver en simple firkant og syr sammen og derefter hækler flotte border som afslutning.

Jeg prøver her at forklare hvordan jeg har lavet den og hvad mønster jeg har brugt. Dette er ikke en udførlig opskrift da jeg ikke kan gengive selv mønstret brugt i firkanten. Og man skal have lidt erfaring med at hækle når man går i gang med den.

Håber ikke det hele virker alt for forvirrende, men jeg er ikke en ørn til at skrive opskrifter ned og jeg har gjort det så godt jeg kunne og er der spørgsmål kan man altid skrive til mig her eller på min Facebook side af samme navn. Så skal jeg gøre mit for at hjælpe.

Man kan så ikke sige at denne her var den hurtigste at lave, men jeg er heller ikke den type der skal have så meget fra hånden som muligt, jeg nyder at sidde og pusle med det jeg laver og tager det 2 uger er det fint med mig. Denne har dog ikke taget 2 uger, men dog stadigvæk en del timer uden at jeg har tal på dem.

Ideen er jo langt fra ny, men jeg er kørt træt i at se den samme slags om end jeg da selv har lavet en både i Granny Square mønster og C2C. Så jeg har længe søgt efter et fedt mønster som jeg kunne bruge og som var noget vi ikke havde set før og da Polly Plum kom med Moss Stitch C2C mønstret, ja så var jeg solgt og viste at det var det der skulle bruges her.

Vi kender vist alle Moss Stitch mønsstret – også kaldet Granite stitch og så vidt jeg kunne finde ud af Linjemønster på dansk…..dette skal jeg dog have undersøgt nærmere da der må være et bedre dansk navn. Og det er jo lige til hvis man laver det alm hvor man slår X antal masker op og køre der op af. Men her er det startet i et hjørne som andre C2C og slutter i et hjørne og det er ganske nyt.

Hvorfor så ikke bare lave det i alm Moss Stitch…..fordi jeg synes det virker mere overskueligt når jeg hækler fra hjørne til hjørne og jeg synes også det er nemmere at få den rette størrelse på den firkant man vil have.

Og ikke mindst……det giver en fed effekt at det er på skrå og ja virker en lille smule finere end ellers og denne skulle være lidt finere så der var en til pænt brug.

Jeg kan naturligvis ikke skrive ind her hvordan man laver mønstret i C2C da det er et Polly Plum har lavet og har COPYRIGHT på det, men nederst i indlægget lægger jeg et link til hendes skrevne mønster og en video om hvordan man gør. Det er ikke en lang video da hun kun laver en lille prøve for at vise hvordan man gør og hvis du følger hende nøje og i starten bruger maskemakøre som hun gør, ja så finder du hurtigt ud af at lave det og også slippe med maskemakøerne.

Jeg vil dog anbefale at bruge maskemakøre i slutningen ar rækken når du begynder at tage ind, det kan nemlig være lidt svært at finde det rette sted når du skal afslutte i de kædemasker du startede med i forrige omgang.

Den str jeg har lavet her er ca en Medium/Large. Og man kan altid gøre firkanten større for at få en større størrelse. Jeg har i et andet indlæg skrevet lidt om mål i de forskellige størrelser, men de er vejledende da det altid vil komme an på om du vil have den sidder tæt eller det er en du vil putte dig i og om garnet er noget der gir sig ved brug. Du finder det indlæg her: Mere om Shrugs og størrelser.

Jeg har brugt ca 10 ngl Mayflowers 100% Alpaca og det er en super lækker garn at arbejde med og den bliver blødere ved vask.

Hæklenål: 3.5 mm

Min firkant måler: 78 x 78 cm

Du skal selvfølgelig starte med at hækle den firkant du skal bruge og i den størrelse der passer dig og husk uanset hvad størrelse du laver er det at lave kant og ærmer det samme princip.

Kanten rundt om forstykket samt ærmekanten måler: 6 cm

Der er syet 24 cm sammen i siderne – og der er 15 cm åbent til ærmene. Hvis du laver en større størrelse vil jeg lægge nogle cm til for hver størrelse du går op. Dvs str XL vil jeg lade 17 cm stå åbent til ærmer og XXL 19 cm. Dvs så skal der selvfølgelig sys mere end 24 cm sammen i siderne, men hvor meget ved man først når man har målt ud hvor meget der skal stå åbent til ærmer.

Det kan være svært at forklare tydeligt hvordan man gør og jeg har lavet et par små tegninger som jeg håber hjælper lidt på det.

Start med at sy den sammen.

Find midten bag på (nakken) og du skal hækle kanten med ret mod dig.

1 ) Start med at hækle 1 stgmaske i alle de huller der er i kanten – disse er de   kantmasker du vender med og de passer med en række og er derfor en rettesnor for at få en pæn kant. Når du kommer hele vejen rundt samler du med en kædemaske.

Herunder kan du se de huller jeg henviser til du skal bruge. Nogle kan være svære at se, men træk lidt i det og du ser det da det er der hvor der er kædemasker.

 

2 ) Lav 1 luftmaske (kædemaske – jeg er altid i tvivl da jeg selv bruger engelsk udtryk) og nu hækler du 1 reliefstangmaske forfra og i den næste 1 reliefstangmaske bagfra og dette gentager du hele vejen rundt og du skulle gerne have lige antal så det passer med at du afslutter med en reliefstangmaske bagfra og samle med en kædemaske i den første reliefstangmaske når du er nået rundt. (Tjek det inden du starter og mangler du en så improvisere og find en extra, men det burde passe)

Sådan ser det ud når du når runden rundt (her er dog flere rækker men det er bare for at vise det)

3. Lav en luftmaske/kædemaske for at komme lidt op i højden (denne bliver ikke brugt og tæller ikke med nogen steder)

4. Nu laver du 1 reliefstangmaske forfra i den fra forgående række – dvs du laver en reliefstangmaske forfra i den der er forfra i forrige runde og en reliefstangmaske bagfra i den der er bagfra i forrige runde – dette giver den lidt ribagtige kant.

Se billeder her under.

Jeg har lavet 8 rækker i det hele – dvs med den første med alm stangmasker. Men man kan jo vælge at lave den bredere eller smaller.

Her under ses kanten når den er færdig og man kan se de huller som danner mønster og som man lavede stangmaskerne i til kanten.

Her er det skrevne mønster fra Polly Plum Moss stitch C2C Everytrickonthehook.com

 

Vær sød at henvise til min blog hvis du vil vidergiver ideen til denne Shrug. Tak.