Tags

, , , , , , , , ,

I et desperat forsøg på at finde noget garn til en tyk trøje, endte jeg med at købe 12 ngl af Drops Big Delight print som er en 100% og jeg elsker uld, så tænkte dette ville være perfekt. Det skulle så vise sig at jeg synes det kradser og ikke vil bruge det til trøjen. Men hvad skal jeg så bruge 12 ngl til……heldigvis var de købt billigt hjem så skaden var ikke så stor, men et eller andet sted vil man jo gerne bruge det garn man nu engang har brugt penge på.

Så i aftes sad jeg og kikkede på youtube efter forskellige ting…..GOSH min gemmelister med hæklet ting der inde enorm…..men i min søgen på “noget” fandt jeg en fed video på hjemmehæklet hyggestøvler og tænkte straks at her var da en oplagt mulighed for at få brugt noget af dette garn og jeg var ikke længe om at finde garnet og en hæklenål og satte i gang.

Og hold nu op de endte med at være noget af det fedeste jeg har lavet til mig selv og jeg elsker dem. Og jeg er sikker på andre vil synes det sammen, så nu laver jeg nogle flere som kan foræres væk eller folk kan bruge når de er på besøg.

Jeg har brugt 1 ngl pr støvle for at få det lange skaft…..som er en del længere end opskriften, men jeg fryser tit om anklerne og elsker de går op af benet og varmer godt. Så i alt 2 ngl Drops Big Delight og en hæklenål str 6 mm og den passer så til en str 39/40. Man kan sagtens gå ned til 5 eller 5.5 mm og derved få en lidt mindre støvle. Jeg sluttede mine af med en runde Krebsemasker……bare fordi jeg elsker den afslutning.

Det gode ved disse støvler er at de nærmest er dobbelte hvilket de bliver pga de masker man bruger 🙂

I formiddags ville jeg så prøve at lave dem i en mindre udgave som fx mit barnebarn på 2 kan bruge og jeg brugte Aliza BabyWool købt hos strikkegarn.eu og en nål 3 mm og længden fandt jeg i den skrevne opskrift der har cm til hver størrelse og jeg er ganske tilfreds med resultatet af den lille udgave også og nu skal dette par laves færdig og så må vi se om han gider have dem på……her vil jeg dog råde jer til at komme nogle klatter af det Latex man kan få så de kan stå fast……for de er rigtig glatte og der skulle jo helst ikke ske ulykker….vel 😉  Jeg ved dog ikke hvor meget der går til et par barnestøvler endnu, men laver et opslag senere med disse oplysninger eller skriver det ind her.

Opskriften er fra Monk Wolle & Beanies og du finder den skrevne opskrift her på engels og tysk: Hæklet støvle fra Monk Wolle & Beanies

På youtube findes der en video på både engelsk og tysk og her linker jeg til den engelske da det er den jeg bruger, men du ser den tyske ude i siden på youtube (eller nedenudnder hvis du er på tablet/mobil).

 

 

I like to Party……and by “Party” I mean watch Netflix and Crochet !