Tags

, , , , , , , ,

Jeg havde ellers svoret at jeg ville bruge de 3 uger der var Tour de France til udelukkende at lave Skadestuebamser. Men undervejs måtte jeg give op da min pegefinger blev totalt ødelagt af hæklenålen og det gjorde vanvittig ondt når jeg ramte stedet. Så enden blev at jeg gik over til at arbejde med en 5 mm hæklenål i stedet for en 2.5 mm. Det er vist første gang jeg arbejder med den str nål og indrømmer jeg har hygget mig med det 🙂

Finger efter en hel del Skadestuebamser 😉

Men som skrevet i et forgående indlæg havde jeg jo købt det her lækre tykke bomuldsgarn og jeg er endt ud med 2 hygge puder som på sigt er bestemt til at have en plads i mit soveværelse. Men lige nu nyder jeg dem i stuen.

Der er gået 15 ngl Yarn and Color Epic 8/8 cotton som du kan købe hos Yarnliving.com og nu smutter jeg nok ind og køber farver der er mere neutrale og kan bruges i stuen. Der er nemlig stadigvæk tilbud på det til 9.95 kr

Den firkantet pude er lavet med det mønster der hedder Moss Stitch og her er størrelsen 50×50 og den runde er en mini CAL Helen Shrimpton fra Crystal and Crochet.com køre lige nu og som hedder Sweet Caroline. Jeg har så kun lavet til og med runde 20 og det passer til en pude i 45Ø. Bagsiden er bare lavet tilfældigt da jeg skulle have brugt det garn der var tilbage på bedst tænklige måde.

Moss Stitch . her vist på skrå 🙂

Sweet Caroline fra Helen Shrimpton er brugt her til den runde pude.

Bagsiden af den runde pude.

I aften begyndte jeg igen på en bamse…..men kan godt mærke at fingeren ikke er helt vild med det, så det går nok lidt langsomt med det i en periode. Men heldigvis har jeg et andet lille projekt jeg arbejder med…..der kommer dog ikke billeder af det endnu.

Never underestimate the Power of a Woman with a Crochet Hook !