Tags

, ,

Jeg er jo ikke den der går i seng til normal tid, nok mere den der først finder min seng når hønsene står op og da jeg som altid sad og surfede lidt rundt i nat fik vi der elsker denne STORE kunstner en ualmindelig trist nyhed.

Leonard Cohen er her ikke mere……han valgte at lukke sine øjne for sidste gang d. 10 november 2016.

Jeg kan slet ikke sætte ord på hvad hans musik har betydet for mig og mit liv og alt den glæde den har bragt mig. Jeg lytter dagligt til hans musik og jeg finder trøst i den hvis jeg er nede og den løfter mig højere op hvis jeg svæver af glæde. Det vil den selvklart jo stadigvæk gøre, men lige nu er det med tåre trillende at jeg sidder og lytter til hans sange.

Hans sidste album er smukt ud over alle grænser og jeg elsker hver en sang og selv om den ikke har været på gaden ret længe så kan jeg teksterne og lytter man godt efter og kender man Leonard Cohens tekster og måde at skrive på, ja så forstår man her at han siger farvel da han selv er klar over det snart er ved at være slut.

Verden har mistet noget ganske unikt og himlen er blevet rigere da han nu kan synge for os alle fra oven over skyerne hvor solen altid skinner.

I dag har jeg båret min tattoveret Leonard Cohen tekst med stolthed og den vil til evig tid pryde min højre arm og give mig lige så megen glæde som han har givet mig igennem hans smukke tekster og sange.

Manden med verdens mest forførende stemme er nu blevet stum og verden bliver aldrig den samme igen.

RIP Leonard Cohen.