Tags

, , , , ,

Glæder mig til en weekend i Sundhedens tegn og håber at komme hjem med nogle brugbare ting af den ene eller anden slags når min kusine og jeg tager på Sund livsstil messe i Øksnehallen i weekenden.

Der er ca 180 stand så mon ikke der er noget for enhver smag…det vil jeg tro.

Glæder mig over min kusine gider at komme herned og hente mig i morgen da hun skal køre helt fra Holte og så igen køre mig hjem lørdag. Men det er den eneste mulighed jeg har pt for at komme afsted. Helbredet vil ikke som jeg vil og det er faktisk ikke særlig godt.

Var hos lægen forleden med mit ben da det fortsat ikke er som det burde være. Det hele bunder i at jeg 1 august følte mit venstre knæ gav efter på vej ned af trapperne og senere på aften da jeg gik op af trapperne forsvandt mit venstre ben helt og jeg røg ned igen. Ikke en særlig god oplevelse og jeg blev mildest talt noget forskrækket og der var jeg glad for min kusine var der. Det var en underlig følelse at benet bare forsvandt som om det slet ikke var der og jeg fik først senere smerter i det fordi det hævede op og jeg måtte kaste mig på sofaen med benet op for at aflaste det lidt.

Vi snakkede en del om hvad det kunne være og det er jo svært at finde ud af når vi jo ikke er lægeuddannet, men vi aftalte at min kusine skulle give mig en god gang massage næste dag og da hun er udd i det var det jo skønt.

Da jeg senere skulle i seng og jeg havde taget et skridt op af gangen og kom til reposen glemte jeg det og satte venstre ben op først og endte med at benet gav efter og jeg var nær faldet, heldigvis havde jeg godt fat i gelænderet og fik mig trukket ind mod reposen så jeg ikke røg ned af trapperne. Det var dog ikke blevet bedre dagen efter, dog var det ikke hævet mere og kunne gå på det bare jeg sørgede for ikke at lægge vægten på venstre ben. Desværre hjalp massagen ikke på benet, men det hjalp på de mange smerter jeg havde i ryggen, så der kom da noget godt ud af det trods alt.

Jeg var så til læge ugen efter og min egen var sygemeldt med en brækket skulder og jeg var så inde hos hans kompagnon og jeg fortalte ham forløbet, men han slog det hen og sagde det bare var en fibersprængning og det ville gå over…..hmmm, mig bekendt ville det gøre rigtig ondt hvis det var en fibersprængning, men jeg gad ikke diskutere det med ham og håbede bare min egen læge ville komme tilbage inden for en overskuelig fremtid.

Det gjorde han så og jeg havde en tid hos ham i onsdags og han lyttede til alt det jeg oplevede med benet, knæ der giver efter, skinneben der føles forkert og som om skinnebenspladen og resten af benet ikke hang sammen og han undersøgte knæet og så skal der lige siges at det gav mig så følgende smerter i benet…..men det var jo nødvendigt og han kom frem til det er en korsbåndsskade jeg har og skal derfor forbi en ortopæd og vider til en MR scanning og så må vi se hvad der så skal ske og her blir jeg en smule nervøs da der kan være tale om operation og det vil dem der kender mig vide er min største skræk efter 3 meget dårlige oplevelser med OP’er. Nå men jeg må tage det til den tid…..først skal det andet jo ordnes og så kan man nok ikke forvente der sker noget i dette år.

Før min læge blev syg havde han som altid taget en masse blodprøver og det er jo fint han hele tiden holder øje og da sendte han mig en besked om at mit levertal var lidt for højt. Jeg fik så aldrig spurgt ind til det da han jo så ikke var der og her må man sige jeg har en god læge for det var det første han tog fat i da jeg kom ind i onsdags og han tog nye prøver og vi snakkede om det og hvorfor og da jeg ikke drikker…..eller meget sjældent gør det…..lig med 2 glas rødvin de sidste 2 år….så kan det jo være den medicin jeg får. Han ville så sende mig svar og det fik jeg i dag og mit tal var desværre stadigvæk for højt og han har nu bestilt til til scanning…….GOSH jeg orker ikke at skulle slås med flere ting, men hvis jeg tænker efter så ved jeg godt der er noget galt da jeg har ondt i den øverste del af maven eller den del af leveren der ligger der….jeg ved jo ikke med sikkerhed hvad det er, men det kan jo være leveren selv om jeg har troet det var maven da det gør ondt når jeg spiser og det lander nede i maven eller måske passere leveren på vej ned…..hold nu op man kan gøre sig mange tanker når man intet ved. Men så tænker jeg en dårlig lever giver jo ikke halsbrand og det får jeg af ALT jeg spiser om det er grønsager, brød, frugt you name it og nej jeg spiser ikke fed mad da jeg lever som vegetar og spiser meget sjældent stegt mad. Men det hele hænger jo nok sammen…….måske driller leveren fordi jeg æder piller mod mavesyre som var det bolsjer og det er sikkert heller ikke godt og det snakkede jeg ikke med lægen om. Men der sker jo ikke noget ved en scanning…..om ikke andet kan man da blive klar over om der er noget gat eller ej og det er jo fint nok.

Og så GIDER jeg ikke SLÅS med flere ting lige nu……det her er mere en nok og det hæmmer mig på så mange måder, det ene med hensyn til mad da jeg oftes ender med kun at spise flydende mad og benet hæmmer mig da jeg IKKE kan cykle da der ikke er forbindelse imellem benet og min hjerne og dvs jeg skal gå uanset hvor jeg skal hen og det med cyklen på slæb da min ryg eller gør ondt og uden den kan jeg heller ikke få vare hjem.

GOSH…….lige nu føler jeg mig sku godt nok gammel og slidt.

Og så ikke mere sygdom her fra…..men nu der dem der gerne vil vide det blevet opdateret med hvad der er galt og så vender vi den positive side til igen og hygger os med hækleriet og ALT mit garn fra her og der og alle vegne 😀 Godt jeg har det.

Skøn rose fra min have.....den har den mest fantastiske duft man kan tænke sig.

Skøn rose fra min have…..den har den mest fantastiske duft man kan tænke sig.