tg-dk-flag-1b

I går d. 10 september blev mit skønne barnebarn 1 år og selvfølgelig skulle der holdes stor fødselsdagsfest for ham og hele den nærmeste familie og nær venner var samlet for at fejre ham.

Vejrguderne viste sig fra den allerbedste side man kan tænke sig, blå himmel uden en sky og høj sol og det betød jo vi kunne være ude i haven. Dvs det var vi også i den forstand at der er anskaffet en stor pavillon af den dyrere slags og den var selvklart sat op i haven. Men man kan jo aldrig vide og det kunne jo havde stået ned i stænger, plads mæssig var det nødvendigt med dette da vi alle ikke kunne være indendørs og sidde til bords. 

Vi fik selvfølgelig boller og lagkage og barnebarnet fik sin helt egen lille lagkage på et lille lagkagefad på fod…..købt i Søstrene Greene. Men den gad han da godt nok ikke smage på og han stak kun lige fingeren i den et par gange, men han hader at få noget på fingerne så det var ingen succes og det endte med han blev sur og ikke gad mere 😀 Pyt så fik han da ikke smag for kage 😀

Senere blev der hygget med frikadeller, kyllingelår, hot wings, kartoffelsalat og pastasalat og det hele smagte bare skønt og det var helt sikkert en dejlig dag og den unge mand også fik en masse skønne gaver han med garanti i morgen skal kikke nærmere på 🙂

Det sjoveste indlæg i dag ud over alt det skønne med den unge mand, var da han fik en trøje på med en helt speciel tekst på……..så nu ser vi frem til d. 10 april 2016 😀 😀 😀

95w_zps1c8f544f

En ualmindelig dejlig dag og Mormor’s Guldklump er nu blevet en stor dreng