Tags
agurk, ananas, æbler, brombær, citron og lime, detox juice kur, havtorn i juicen, juice med en masse sunde ting, opskrifter på juicer, rødbede, saft centrifuge
En stille dag her hvor jeg har surfet efter så mange oplysninger jeg nu kunne finde på DETOX juice kur. Som skrevet før har jeg meldt mig til en Verdensomspændende DETOX kur senere i januar og her vil jeg dagligt modtage emails og videoer om hvad jeg skal og hvad der er godt. Men nu er jeg en rastløs sjæl der ikke kan vente når jeg sætter mig noget for og derfor gik jeg også i gang i går med den viden at jeg var nød til at finde ud af helt nøjagtig hvad jeg skal have, for ikke at falde om en dag pga manglende et eller andet.
Louisa Lorang har skrevet bøger om emnet, men kommer også her på hende blog med gode råd samt masser af lækre opskrifter. Som hun skriver drikker hun 6 x 1/2 liter juice om dagen og indimellem tilsætter hun en nøddemælk (her af hamp for hendes vedkommende) da denne mætter vældig godt. Selv vil jeg nok bruge mandelmælk hvis jeg vil bruge den slags og ellers vil jeg bruge ærteprotein som jeg tilsætter drikken. Dette glemte jeg dog at købe før nytår 🙂 Ud over den mængde juice skal man selvfølgelig drikke en masse vand og citron i vandet er en god ting.
4 nye drikke blev det til i dag og som jeg var inde på i går er en saft centrifuge et helvede at rengøre og derfor er det rart at lave en større portion af gangen. Men jeg må sande jeg synes ikke rødbede gør sig godt hvis det gemmes, så den saft hvor jeg tilsætter det vil jeg drikke med det samme. Jeg vil tro det har noget at gøre med iltningen af frugt og grønsager og her kommer en slow juicer in som en god ting da den saft den laver er længere om at ilte og derfor også bedre at gemme. Samt klart nok får du både mere samt en bedre juice ud af det.
Men som førtidspensionist er 2-3000 kr mange penge….så her må spares op efter barnedåben er overstået så jeg kan få købt mig en 🙂
Jeg vælger at sætte nummer ved mine juicer….ellers kan jeg ikke finde ud af hvad der er hvad 🙂
Du skal bruge:
- 4 æbler – mellemstore danske
- 2 store sppelsiner – uden skræl
- 1/4 lime med skal
- 1 passionsfrugt – jeg tog den ud af skallen (men læste at man kan godt juice den)
Det hele køres i saft centrufugen og jeg starter og slutter med æbler. Der blev 2 store glas af denne portion.
Du skal bruge:
- 1/2 ananas – uden skræl
- 4 store gulerødder
- 1 stor rødbede – ca 6 cm lang af de tynde slags (ca 2-3 cm Ø)
- 2 cm ingefær
- 1/2 citron med skal
- 2 cm gurgemejerod
- 6 cm agurk
Det hele køres i saft centrifugen og igen jeg starter og slutter med de hårde grønsager og her er det gulerødder.
Der bliver til 3 store glas af denne juice.
Dette er resterne af de 2 første juicer her på siden (juice #3 og #4) som jeg blandede sammen og tilsatte 1 tsk GREENS. Den smagte fint dog her kom det frem at rødbedesaft ikke skal stå til senere da det fik en lidt kvalmende smag. Måske det bare var mig…men nu gemmer jeg det ikke fremover.
Denne er super frisk og lavet i både saftcentrifuge og blender. Og den er en smule mere fyldig pga af dette.
- 1/4 ananas
- 2 mellem store æbler
- 3 cm agurk
- 1/4 citron med skal
Disse 4 ting køres i saftcentrifugen.
- 1 stor håndfuld frosne brombær
- 2 spsk frosne havtorn
- 2 dråber hasselnødde olie – dette er ikke nødvendigt.
Jeg tilsatte den smule hasselnøddeolie da jeg ikke er sikker på kroppen har helt godt af den ingen fedtstoffer får. I morgen vil jeg prøve mig frem med en juice med avocado i og der få de naturlige fedtstoffer den jo giver.
Disse 2 ting kommes i et blender glas sammen med den juice du lavede først og du blender det til det har en jævn konsistens. Dog er der kerner fra brombær i min da min blender åbenbart ikke kan knuse dem på trods af det er en rigtig god en. Men pyt så er der lidt at tygge på.
Ud over disse juicer drikker jeg en masse vand tilsat citron.
Håber nogen finder inspiration og vil nyde disse drikke lige som jeg gør det.
Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal kunne drikke seks gange en halv liter juice og vand oveni. Gør du det?
Ja det gør jeg, men jeg har i mange år drukket rigtig meget og man kan vænne sig til det. Man vil rende på det lille hus hele tiden i starten men det går over. Jeg begyndte med at drikke mindst 2 liter dagligt i 2006 og gjorde det for vane hele tiden at have noget stående og i dag ryger der snilt 3 liter indenbords og selv om natten drikker jeg….ganske vist halvt i søvne, men der ryger nemt 1/2 liter ned også. Det gode ved det var at jeg havde døjet med hæslig migræne i 25 år og pludselig var det pist væk og nu 10 år efter jeg begyndte at drikke rigtig meget kan jeg kun glæde mig over at den aldrig er vendt tilbage og jeg aldrig døjer med hovedpine. Så der er mange fordele ved at vænne sig til det 🙂
Jeg bliver simpelthen så svimmel og får kvalme af for meget vand. Det er totalt underligt. Jeg kan godt drikke en del juice uden at der sker andet end at jeg skal tisse mere end normalt, men det vænner man sig til 😂
Ok det lyder da ikke rart. Har du evt prøvet at komme citron i vandet og evt søde den en smule med noget naturlig sukker som kokossukker eller agave sirup. Måske det kunne hjælpe. Juice er jo fint nok som så men hvis man drikker det ved siden af at man spiser skal man jo huske det indholder en del kcal. Hehe det med at tisse går over hvis du gør det til en vane at drikke meget….men ellers ja så vænner man sig til at rende lidt mere end ellers 🙂
Jeg har ikke prøvet med sirup, men citron er super lækkert i, så det vil jeg nok gøre igen 😊 Det smagte jo dejligt. Jeg brugte frosne jordbær i sommers. Det smagte udemærket 😊