Tags

, , , , , , ,

Så er det lige før det sker……julen er lige om lidt og jeg er sikker på der lige nu er en masse forventningsfulde børn der ude i det ganske land der har svært ved at sove og bare ikke kan vente til i morgen.

Jeg skal nyde min jul sammen med min familie i Korsør og selvfølgelig min datter, svigersøn og mit pragtfulde barnebarn og det bliver lidt sjovt i år nu han er der, også selv om han ikke fatter en meter af hvad der sker. Men vi andre kan glæde os over ham og det at vi kan forkæle ham med en masse gaver 🙂

Og jeg ved vi får en super hyggelig aften og en masse god mad….selv om jeg ikke er helt med på den med kød og and, men jeg orkede ikke stå og lave min egen mad i år og velviden min mave sikker går i kludder pga fedtet i maden…..så overlever jeg jo nok og ingen siger jeg skal rå æde af det og hvem ved måske ender jeg bare med sovs og div tilbehør uden kød til 🙂 Så lige i morgen er jeg det man kalder flexitar 😉

Men når alt det så er sagt…..så glæder jeg mig til første juledag hvor det for mit vedkommende er slut med julen for i år. Og jeg kan så begynde at tænke på alt det der skal laves til barnedåben og de forandringer jeg skal i gang med selv og det er noget jeg glæder mig rigtig meget til.

Jeg har meldt mig til en 14 dage Juice challenge igennem en der hedder Jason Vale og han har lavet en verdensomspændende udfordring hvor man kun er på hjemmelavet juice samt en hvor der er både juice og suppe og der er forskellige længder på udfordringerne, men den længste er 14 dage og den snupper jeg lige 🙂

Du kan læse mere om det her og om hvad han ellers byder på. Jason Vale’s big juice challenge

Nå men ikke mere sundheds snak her da i vil komme til at læse meget mere til det i januar hvor det starter……og jeg skal ned og banke Ris a la manden sammen som jeg skal have med i morgen og den glæder jeg mig til 🙂

Glædelig Jul allesammen.