Tags

, , , , , , , , , , , ,

Ved denne tid ser vi vist alle tilbage på året der gik og tænker lidt over om det var som vi håbede eller det gik helt galt.

Jeg kan dele mit år op i to dele. Den ene gælder året med hensyn til de glæder jeg har haft med familien og den skønne forøgelse. Den anden del er helt alene om mig og hvordan jeg som person har haft det i 2015.

Lad mig starte med familien og her kan man ikke klage over de mange skønne glæder den har ført med sig. Det meste af året gik selvklart med forberedelserne til mit kommende barnebarn og jeg nød tanken om at der nu kom en lille ny jeg kunne forkæle og også en jeg nu kunne strikke og hækle til. Og der fik jeg da sat mit lille hoved på arbejde med hensyn til at hækle det berømte ugle tæppe…..dette blev et hit, dog ikke noget jeg laver endnu en gang. 

Den unge mand valgte jo at komme før tid…..dog kun 14 dage, men nok til vi blev taget med bukserne nede og vi bedsteforælder nåede slet ikke at få nogen besked før han var kommet til verden. Han var et lille bitte myr…..men 100% perfekt og bare helt vidunderlig. Fødslen var gået over al forventning og de havde kun været på fødegangen i godt 2 1/2 time da han så dagens lys og jeg kan kun glæde mig over det gik som det gjorde, da lange fødsler ikke er det sjoveste….forstiller jeg mig. Selv var jeg også heldig og fra første lille ve og til jeg fødte gik der kun 6 1/2 time og de sidste 2 timer var ude på sygehuset og jeg nåede knapt at opfatte det før hun var her og som mor ønsker man jo samme lette fødsel for ens datter og her gik mit ønske i opfyldelse.

Nu er han snart 4 mdr og han vokser og vokser og trives så skønt. Selv om der var lidt drilleri i begyndelsen med at han ikke ville bøvse og døjede med mavekneb, så gik det i sig selv efter 3 gange zoneterapi og når alt kommer til alt så var det vist bare et spørgsmål om tarmene lige skulle udvikle sig helt. Nu går de til baby svømning og han elsker det og inden længe skal de i gang med noget Stimulastik og det synes jeg lyder rigtig spændende og helt sikkert en god ting. Og det er dejligt de unge bruger tid på at lave ting med ham så han allerede nu får gode oplevelser med ting han kan blive ved med at gøre. 

Hans første jul bliver spændende…selv om han ikke har ret megen glæde af den. Men for os andre (uanset hvordan jeg ser på julen) synes jo det bliver en spændende aften og jeg er glad for at kunne nyde aften sammen med de unge og mit barnebarn samt min bror, svigerinde, hendes far og mine to dejlige niecer. Det er et sted hvor jeg ikke behøver sætte en facade op og kan slappe af da de alle ved hvordan jeg kan have det og det gør det til en dejlig aften for mig.

Barnedåben er i slutningen af september og jeg glæder mit til at se hvordan han ser ud i den dåbskjole jeg blev sat til at hækle….er stadigvæk stolt over jeg fik den ære og ved den skal bruges fremover til de andre børn der kommer med tiden.

Sammenkomster med familien blev det også til og vi holdt vores store familie sammenkomst i oktober og i år var vi 38 mennesker og vi havde en super dejlig weekend og især en pragtfuld aften hvor vi samles til mad og hygge. Vi har nu valgt at fremover skal det kun være hvert andet år vi laver den store sammenkomst. Det er som man kan tænke sig bekosteligt på mange plan og for vi ikke skal ende med at folk siger fra pga penge bliver det nu hvert andet år og næste gang i 2017 bliver det i Hundested. Dette betyder også at min kusine fra Canada kan være med da hun selvklart ikke kan rejse hjem hvert år da det jo er en ret dyr ting og det er trods alt sjovere at hun kan være med.

Alt i alt med disse oplevelser og alle dem der ikke er skrevet om her, så har det været et skønt år og jeg har nydt familien og forøgelsen rigtig meget.

Mit personlige 2015 – når det drejer sig om hvordan jeg har haft det og ikke haft det.

Det kan sikkert være svært at forstå at når jeg har haft så mange andre glæder at jeg så synes at 2015 har været et rigtigt lorte år og jeg har ikke haft det ret godt og ingen energi eller lyst til noget særligt og har på en eller anden måde lukket lidt af for verden og vel vidende at dette ikke er en god ting har jeg måtte sætte mig ned og analysere mit år og gøre mig tanker om hvad/hvem der skal ud af mit liv, hvad jeg skal lave om på og hvad jeg skal arbejde med for at få et bedre 2016 og her er jeg kommet frem til nogle specielle ting som jeg ved der kan laves om på så jeg får det bedre og jeg vil tage en ting af gangen….dette ikke så meget for at andre får noget ud af det, men fordi jeg så kan holde mig selv op på de ting jeg har valgt skal være anderledes og ikke bare holde mig til den gamle og ikke særlige rare cirkel jeg har kørt rundt i hele året og når alt kommer til alt er det kun mig der kan lave om på det og ikke andre.

Jeg skal ikke lægge skjul på jeg hele året har haft den her følelse af at være træt og mæt af dage og for første gang har jeg forstået hvad mange af de ældre mennesker jeg har passet igennem årene har ment med dette. Har ikke følt der var noget formål mere, dog uden at nogen skal sidde og tro jeg kunne eller ville gøre en ende på livet for sådan forholder det sig slet ikke. Men tanken om at hvis jeg ikke vågnede i morgen…..ja så var det ok og ikke noget der skræmte mig. Har ikke følt det ville gøre en forskel om jeg var her eller ej, jeg har udført det jeg var sat på jorden til at gøre og så var tiden bare til at nu skulle jeg vider. Men jeg kan da bestemt også godt se hvorfor jeg føler sådan og vide at kun jeg kan lave om på det. Men når man sidder alene 95% af ens tid så virker livet ikke særlig sjovt mere og ret formålsløst. Bare det at stå op hverdag for kun at sidde og regne på hvor mange timer der er til man kan gå i seng igen….siger rigtig meget. Og lad være med at sidde der ude og tænke….hvorfor ikke finde sig en kæreste, tja det har jeg prøvet og det var der ingen held i og efter at have været på 4 dating sider uden nogen der havde lyst til at lære mig kende, ja så mister man den sidste tro på en selv og ens selvværd ryger lige dorkt i skraldespanden. Og igen kommer følelsen….træt, træt og mere træt. Men når alt det er sagt så ved jeg jo godt jeg er den eneste der kan lave om på tingene…..det er bare fandens svært at skulle lære at gå ud til forskellige arrangementer ALENE.

Man skal lige vide når man læser det næste at jeg på ingen måde er troende eller religiøs og faktisk ikke har noget til overs for den kendsgerning at nogen tror at der fandtes/findes en gud og at man skal tro på at biblen blev skrevet af en sådan. Det er en fiktion og en god en af slagsen sikkert…..men vi ved jo alle godt hvor vi stammer fra og det er ikke fra Adam og Eva og i den dur. Nå nu var dette ikke for at kaste smuds efter religion og folk må gøre som det passer dem, bare jeg bliver fri. Men jeg skal være den første til at indrømme jeg tror på der er mere imellem himmel og jord…..men intet der har noget at gøre med biblen. Og da min kusine lægger Englekort og Tarot kort var det for mig en måde at få svar på nogen ting som jeg for så vidt havde svaret på selv, men var nysgerrig efter at se hvad kortene sagde og her må jeg være ærlig og sige de ramte plet og gav mig det spark der skulle til da de jo fortalte mig jeg var på rette spor

At skulle give slip på en der betyder uendeligt meget for en er en svær beslutning, men det var en jeg var nød til at tage og jeg ved vedkommende var med til at holde mig kørende i en ond cirkel og jeg følte det var med til at sætte en stopper for hvad jeg gjorde med mit liv. Faktisk føltes det lidt som om mit liv afhang af hvordan vedkommende var over for mig eller hvad han ønskede af mig og man kan vel på en måde sige jeg følte mig lidt som en slave af hans ønsker og da dette forhold aldrig ville blive til noget men kun fasthold mig i en uvis verden var jeg klar over vedkommende ikke mere skulle være en del af mit liv mere. Trist men nødvendigt. Nu skal han så bare forstå det og lade mig være, dog er jeg heldigvis stærk nok og ignorere ham og denne gang knækker jeg ikke….det ved jeg. Her gav Engle kortene mig det svar at jeg havde gjort det rette med hensyn til at stoppe dette forhold, men at selv om jeg var afklaret med det ville det tage lang tid før han accepterede det og her har de også ret, for han har ringet nogle gange uden jeg har taget telefonen, men han prøver mig af og på trods af min lange mail der forklarede det hele for ham og at han ikke skulle ringe mere….ja så har han ikke opgivet endnu. Er dog besluttet på at bliver han ved med at ringe så ender han med at blive blokeret på min telefon…..dog så jeg helst ikke at jeg blev nød til det. Men det vil tiden vise.

Jeg skal finde energien frem igen og her ved jeg at mine madvaner har stor betydning og når jeg har gode perioder og sørger for at spise regelmæssigt hver dag så bliver jeg sprængfyldt med enerig og i det nye år køre jeg 100 % vegetarkost da det er når alt kommer til alt den kost min krop har det bedst med. Jeg spiser kun vegetarkost nu også men jeg er pt en klovn og får ikke regelmæssigt mad og her går det jo så galt. Og hvad omgivelserne så tænker om det er ikke mit problem og jeg tager gerne med med selv hvis det er og ellers spiser jeg bare det tilbehør der findes.

Det store problem for mig er jeg skal ud af min comfort zone og det betyder jeg skal arbejde med at komme ud og være sammen med andre mennesker og lære at tage imod og vide jeg er god nok og at folk rent faktisk godt kan lide mig og gerne vil være sammen med mig. Efter jeg blev ramt af social angst har jeg haft det rigtig svært ved at komme ud blandt andre, men må da være stolt af mig selv for jeg er kommet langt siden det så allerværst ud og i dag kan jeg da gå ud og handle og også være i rum med andre jeg ikke kender. Og snakker folk til mig har jeg ingen problem med at svare og komme i dialog med dem. Der hvor det går galt er at komme ud til ting og opleve noget og også møde nye mennesker og det er noget jeg ved der skal til, for der er så få omkring mig der har tid til at være sammen med mig og hvis jeg ikke skal gå til i ensomhed og netop køre i min triste ring, ja så skal jeg overvinde min angst og begynde at komme ud og lære nye mennesker at kende. Og dette er noget jeg er meget bevist om og ved kun jeg kan gøre noget for det bliver anderledes. Her gav Tarot kortene mig netop det svar at jeg skulle ud af min comfort zone og lære at tage imod og vide jeg var god nok. Så der fik jeg afklaret at jeg var på rette spor og her siger det mig så at der jo er mere imellem himmel og jord da kortene var meget rammende i forhold til mine spørgsmål. Klart ved jeg alt kan tolkes på mange måder, men her var svarene helt tydelige og der var ikke noget der kunne tolkes anderledes.

At få lagt disse kort gav mig en vis ro da jeg nu havde fået afklaret en masse ting jeg gik og spekulerede på og nu viste jeg det var det rette jeg gjorde på alle plan og nu kan jeg begynde at lade op til det og så føre tingene ud i livet.

Nogen vil spørge hvorfor jeg ikke bare gik i gang her og nu. Ganske enkelt da jeg er den type der er nød til at kunne koncentrere sig om en ting og vide intet andet kommer i vejen undervejs indtil jeg er kommet langt nok til der er plads til andet. Og lige nu var der en jul der skulle overstås og dem der kender mig ved jeg ikke kan lide den og denne tid på året og den tager alle mine kræfter og jeg går nærmest i hi. Dernæst er der lige en barnedåb hvor der er ret mange ting jeg skal ordne og den kommer til at fylde en del i januar og når den er overstået er resten af året MIT og kun MIT og så må jeg sige fra når folk forventer at jeg stiller op eller er der når de har brug for mig og huske jeg kommer først og kun ved at holde på det kan jeg se frem til en bedre fremtid hvor jeg er centrum i mit eget liv og ikke bare en statist der skal være der for at andre kan få hjælp eller behov dækket.

Egentlig kunne jeg skrive her i en uendelighed da der hele tiden dukker nye tanker op, men jeg har fået sat ord på mit år og de ting jeg skal lave om på og dette er oftes en ting der virker på mig og det kan få mig til at se fremad og arbejde hårdere for at ændre nogle ting.

Et af mine få ønsker for det nye år er at vi får en god sommer, for min krop har kunnet mærke at den sommer vi havde ikke var særlig god og der var ikke så megen udetid som jeg har brug for og min krop fik ikke solens stråler som den har brug for….så hvis ikke andet skulle lykkes så ønsker jeg mig dog en varm og solrig sommer.

Hvis du nåede til bunden af dette skriveri…..så takker jeg dig for at læse med. Det giver sikkert ikke megen mening for andre end mig….men det er vel egentlig også det vigtigste når alt kommer til alt.