Tags
fisk, fiskefrikadeller på torsk, overgangsalderen og hedeture, torsk, ud af trit, vaner, zoneterapi, zoneterapi til baby
Sjovt som jeg hader at ryge ud af min vante rytme og så skal bruge en uge på at finde tilbage igen. Nu var jeg lige kommet så godt i gang med at lave mad hver dag og nød det rigtig meget og så en tur til toppen af Danmark i 4 dage og slut var det med mine gode intentioner 🙂
Nå men nu er jeg vist ved at finde vejen igen og køkkenet er fyldt med grønt, frugt og alt hvad der skal til for at lave mad igen og så er det vist bare med at komme igang.
I morgen står den så godt nok på mad, men her er det hjemmelavet fiskefrikadeller af hjemmehakket frisk torsk og dette fordi datteren og jeg skal på bytur i morgen og købe fødselsdags gave til min niece – datterens kusine og så skal lillemanden til zoneterapi og så var det jeg tænkte nu de var der kunne farmand jo komme efter job og så lavede jeg mad til os alle og så bliver der lavet extra så de kan få med hjem til fryseren til en nem middag en dag de ikke orker det store i køkkenet.
Håber det hjælper lillemanden med zoneterapi, han døjer med at bøvse og man kan se han har ondt og ligger og kniber sig sammen imens han bliver helt rød i hoved og det er ikke rart at se og han har svært ved at finde ro i længere tid. Min kusine gav ham lidt zoneterapi da vi var i Jylland og ugen efter havde han det rimeligt godt og led ikke så meget og så tænkte min datter at nu ville nu lade det komme and på en prøve og få det gjort nogle gange og håbe det hjælper ham.
Men når det er sagt så sker der bare så meget med ham nu og han er blevet meget mere opmærksom og han pludre så hyggeligt når han er vågen og det er skønt at se og han er utrolig nysgerrig og det er jo et godt tegn og hvis han bliver lagt på maven på et tæppe så går der ikke lang tid før han har fået vendt sig om på ryggen. Og han tager godt på og nu begynder man at kunne se hvem han ligner mest og jeg må nok sige han ligner min datter da hun var lille på ansigtsudtrykket og så har han sin far’s mørke brune hår. Han er og bliver dejlig 🙂
Nå skal vi vende tilbage til mig…..som om det er så spændende. Men den garvede læser ved jo jeg har sloges med hedeture og prøvet forskellige ting for at komme dem til livs og det endte med jeg opgav at tage noget (alt sammen natur) da intet rigtig hjalp og jeg slog mig til tåls med at tage tøj af og på hele dagen og natten gik med at slukke/tænde for ventilatoren samt skifte dyne fra dundyne til tyndt vattæppe og indrømmer nætterne var de værste og det er jo også det man læser andre skriver. Men de sidste par mdr har jeg stort set intet mærket til hedeture og nu skal jeg jo passe på for de lure i baggrunden og ikke nok med det så røg jeg ind i en uge med blødninger her for 3 uger siden ca og det er første gang i snart 2 år og hallo det var ikke lige det jeg havde lyst til, men også det er vist meget almindeligt. Som det ser ud nu så får jeg ganske kortvarigt lidt temperaturstigninger i løbet af dagen og vil langt fra kalde dem hedeture og de genere mig slet ikke og nætterne går også ganske fint lige til vi når hen omkring kl 4 hvor jeg ender med at skifte dundynen ud med et tyndt vattæppe fordi jeg har det for varmt. Så et eller andet sted krydser jeg finger for det holder sig der…..dog siger de kloge at det kommer igen med fuld styrke…..men for nu nyder jeg bare de holder sig stort set væk, men det er nok naiv at tro at jeg slipper med godt et år med hedeture og så er den overgangsalder forbi…..men nogen skal jo være heldige og jeg vil da gerne være en af dem 🙂
Lidt forandring på bloggen er det også blevet til i dag….ved nu ikke om det fungere for mig, men sådan sagde jeg også sidst jeg skiftede tema og det endte med jeg blev rigtig glad for det nye tema…så nu lader vi den her stå lidt og så ser vi hvad jeg synes og når alt kommer til alt er det jo ikke mig der læser den….så jeg ser den jo ikke så meget.
Nu vil jeg daffe ud af internet verden og finde på et eller andet…..hvad det så bliver må tiden vise.