Tags

, , , , ,

At omlægge sit liv og den kost man vil spise er ikke bare noget man gør. Især ikke hvis det drejer sig om at blive vegetar/veganer eller at spise RAW food. Jeg har brugt denne mdr til virkelig at sætte mig ind i de forskellige livsstile for at få et indblik i hvad der skulle til og for at finde opskrifter der lige nu og her ville kunne få mig i gang og det har været utroligt spændende og givet mig mere blod på tanden.

Der er som udgangspunkt blevet samlet en masse opskrifter og jeg er yderst taknemlige for de mange engelske sider der findes med tonsvis af skønne opskrifter der er lige til at printe ud og gemme. Det er rart at man har gjort sig den ulejlighed at lave en print mulighed så man ikke skal sidde og kopiere tekst og selv lave dokument. Nu vil nogen nok sige hvorfor ikke bare gemme dem på computeren…..fordi jeg ind imellem finder det ganske hyggeligt at kunne sidde og nær studere dem uden en computer samt kan jeg når jeg laver de forskellige retter lave anmærkninger hvis jeg næste gang vil lave om på dem fordi der er noget jeg synes mindre godt om.

Må også sande der skal indkøbes en del nye vare jeg aldrig har brugt før og listen er lang lige nu, men al begyndelse på noget nyt er vel sådan og det kommer da til at koste en del at få started op så de basale ting er i skabe og skuffer til brug senere. Men på sigt er det jo ikke dyre end anden levevis….tværtimod tror jeg da jeg jo spare penge på kød (som jeg jo så ikke har spist ret meget af i et par år)

Lige nu satser jeg mest på vegetar køkkenet, men er ret vild med RAW mad som jeg også har en del opskrifter på efterhånden og der er nogle skønne snacks, kager og lækkerier som der jo også skal være plads til og det at vide det er sunde ting der er brugt gør man ikke får den dårlige samvittighed som hvis man købte fx bager kager eller blandede slik i kiosken. Et er sikkert…..her vil fremover blive serveret flest RAW kager end hjemmebagt 🙂

Jeg har også med stor iver fundet en masse opskrifter og ideer til lækkerier til børn som på alle måder er sunde og uhyre lækre og jeg glæder mig til “lillemanden” som skal hedde RUBEN kan begynde at få Mormor’s slik og is lavet på den sunde måde og måske kan jeg med tiden få indflydelse på han spisevaner og gøre at han finder sundt slik lækkert istedet for usundt slik i form af vingummi og chips. Nu er jeg ikke så bange for han bliver fyldt med den slags da de unge tænker meget over hvad der spises og de er ikke dem der æder uhæmmet af slik og chips……men derfor kan det jo være hyggeligt om Mormor’s slik og kage er bedre end andres og noget man glæder sig til. Tag bare en ting som is…..jeg har afprøvet nogle få den sidste tid og det er jo bare at bruge frossen bananer sammen med evt andre frugter og så blend det godt i en foodprocesser (eller blender hvis der er). Og så kan man tilsætte kokosmælk, cacao, vanilje, ahorn sirup eller anden sund sirup hvis man vil søde det lidt og ja tror egentlig kun fantasien sætter grænser og hold nu op det smager bare så skønt og friskt og jeg kan sagtens undvære alm is til fordel for dette.

Chia frø og Matcha tea er noget der kommer til at blive brugt en hel del af sammen med mandel og kokosmælk og her bliver det jo især morgenmaden der er i hovedsæde sammen med frugt. Matche tea kan bruges i rigtig mange ting og er super sundt og jeg håber måske at kunne skifte min morgen kaffe ud med nogle kopper af denne tea for det må være sundere en kaffe 😀

Man kan sige min september er blevet brugt til at undersøge mulighederne og oktober vil blive brugt på at lære at lave mandelmælk, kokos yoghurt, nøddesmør af forskellige slags, kokos smør og sikkert en masse andre ting og jeg skal nok holde bloggen opdateret med mine fremskridt. 

Længe siden jeg følt så meget for noget som jeg gør for dette og jeg ved at det er det rigtige jeg gør og at det vil give mig større velbefindende og mere energi når først jeg er kommet rigtigt i gang. Det kan da helt klart blive svært når man skal ud og spise hos andre……men da jeg stadigvæk vil spise en lille smule fisk i ny og næ så burde det nok kunne lade sig gøre da vores familie heldigvis er glad for fisk.

See you on the green side og life….