Tags

, , , , , ,

Som nogen sikkert husker så har jeg klaget over ikke at kunne tabe mig og tja det gør jeg stadigvæk ikke…..tværtimod. Jeg brugte næsten to år på kun at spise omkring 800 kcal dagligt men tabte ikke noget ud over den korte periode hvor jeg faktisk ikke indtog mad ud over en proteindrik om morgen og lidt skyr i løbet af dagen. Råd var der mange af, men som også skrevet den gang så havde jeg trods alt tabt over 50 kg så jeg ved jo godt hvordan man gør……men min krop vil bare ikke være med mere.

For et par mdr siden valgte jeg så at begynde at spise lidt mere, dvs jeg gider stadigvæk ikke kød men der er jo andre og stadigvæk sunde måder at få flere kalorier på og hvis alle dem der gav mig råd som jeg nu fulgte (bare for at vise de tog fejl) havde ret så burde jeg jo begynde at tabe mig. Men sådan gik det så bare ikke….næ nej for selv om jeg nu får en sund kost på 1200 kcal dagligt så har jeg taget 6 kg på og er jeg sur….det kan i fandme tro. Men det er fint nok at jeg nu kan bevise det bare ikke fungere på min krop mere og at hvad der er godt for de fleste er ikke godt for mig.

Så er der lige det at min krop egentlig ikke har det ret godt og man skulle jo tro at med en sund kost hvor jeg får både lidt fedt (hvilket jeg oftes undgår) masser af proteiner og mere kød en ellers så burde den jo udvise glæde og velvære. Men næ nej, de sidste 2 mdr ca har jeg sloges med så mange kramper i alle mine muskler at jeg har grædt snot og ikke anet hvor jeg skulle gøre af mig selv, har haft kvalme, været svimmel, og ja vægt øgning, hovedpine som er noget jeg aldrig har døjet med (haft migræne i rigtig mange år – men dette forsvandt som dug fra solen for nogle år siden og er aldrig vendt tilbage og det er på alle måder helt anderledes end hvad jeg har nu). Nu er jeg ikke særlig god til at gå til læge med den slags og først da jeg igennem flere nætter var vågne med så voldsomme kramper i min ankler og tæer at jeg måtte stå op og nærmest hoppe rundt imens jeg tudene af smerter blev jeg klar over en tur hos lægen vist var på sin plads og jeg fik bestilt en tid.

Hvorfor er det så jeg altid føler jeg er gal på den når jeg skal fortælle om hvad der er galt….det er som om jeg allerede inden jeg kommer ved at det virker som om man ikke tror mig eller slår det hen. Men jeg kommer ind og forklare ham hvad der er galt og han siger straks at det kunne lyde som om mit stofskifte er for lavt med de symptomer jeg har og han tager blodprøver og vil skrive til mig næste dag med svar. Og som sagt så gjort og jeg fik svar næste dag og alle blodprøver er ok ! Dvs det er ikke stofskiftet kan jeg regne ud…..men hvad fanden er det så og her blir jeg så en smule ked af det, for min læge gør intet for så at finde ud af hvad der er galt og igen føler jeg det som om han ikke tror mig og bare slår det hen. Burde han ikke havde skrevet at nu blodprøverne ikke viste noget må vi gribe det anderledes and og se på hvad det evt så kan være…..men næ nej. Hold kæft jeg føler mig som et fjols og det sker om og om igen.

Skal vi tage et par exempler: Jeg er blevet opereret 3 gange med lokal bedøvelse…..allerede første gang viste det sig at en lokal bedøvelse ikke virkede på mig og jeg kunne mærke det hele, så da jeg for ca 4 år siden skulle opereres i min venstre albue fortalte jeg dette da jeg selvklart var skrækslagen for at skulle igennem dette igen, men man forsikrede mig om at tingene var anderledes i dag og der skulle ikke være problemer….Nej slet ikke…..fik jeg ret eller hvad, for gu fanden kunne jeg mærke det og man måtte konstatere at en lokalbedøvelse ikke virkede og jeg endte med at få yderligt 3 oven i dem jeg havde fået før det var ok at gennemføre planlagte OP og tro mig de efterfølgende bedøvelser var lige så smertefulde som havde de bare gjort det uden. Da jeg 3 gang skulle opereres og denne gang i højre albue havde jeg sagt jeg kun ville have det gjort under fuld bedøvelse og det lovede de mig. Desværre fordi jeg lider frygtelig af angst og meget let føler mig jordet og ikke tør sige imod….blev jeg overtalt 2 min før jeg blev ført ind på OP stuen til at gå med til lokalbedøvelse på trods af jeg dog fortalte dem at jeg var panisk angst for det ikke ville virke, men igen forsikre de mig om det skulle det nok. Her kunne jeg så komme med så mange grimme gloser at man tror det er løgn for NEJ det virkede jo ikke og den forbandede læge der stod for operationen ville ikke høre tale om jeg kunne mærke det og først da narkose sygeplejesken sagde stop holdt han op og de måtte fuld bedøve mig. Et andet ex er at jeg får smertestillende medicin for de stærke rygsmerter jeg har og min læge vil ikke give mig noget andet…….problemet er bare den at de jo ikke virker optimalt og jeg kan stadigvæk ikke gå 20 meter uden min ryg skriger af smerter og for mig har det ændret mit liv totalt da jeg stort set ikke mere kan gå tur og nyde det. Nogle dage kan jeg gå med smerter jeg lige kan magte, andre dage er de så stærke at jeg nærmest knækker sammen inden for få meter. Og hvad var det jeg ville frem til……jo at når jeg ser på bare de få ting så siger det mig at min krop ikke reagere på samme måde som alle andre kroppe og burde man som læge ikke lige tage det med når man vurdere om der er noget galt eller ej. Åh jo det samme gælder fx da jeg konstaterede jeg var i overgangsalderen og for dem der også lider af det eller har lidt af det, ved at man ikke er i tvivl om det. Men selv her sagde min læge at det var jeg ikke da mit tal var kun på 40 og det skal være på minst 50 før man er det…..fuck de tal…..jeg er ikke som andre og det bør man efterhånden tage med i sine overvejelser.

Egentlig skulle dette indlæg ikke handle om disse overnævnte ting…..men det er nok lidt i lyset af nogle af disse ting jeg nu i en periode har tæsket den ene side efter den anden igennem for at finde frem til en måde at leve på som jeg synes lever op til det jeg har det bedst med at spise. Og så må jeg ved siden af tage fat i lægen og bede ham tjekke mig ordentlig for mere end bare de basale ting for noget er der galt…..selv om jeg ville ønske det modsatte.

Man kan vel sige jeg i nogle år delvis har været veganer og så alligevel ikke, for jeg spiser jo fisk og skaldyr så pesco veganer er jo nærmere det rette ord og så igen igen er der jo en forskel. For jeg er ikke på nogen måde den type der gør dette fordi jeg mener man ikke skal spise dyr eller ting der kommer fra dyr, så jeg spiser jo både mælkeprodukter og æg samt er jeg et eller andet sted og spiser ja så spiser jeg det der bliver serveret om det så er gris eller ko…..bare ikke så meget som andre sikkert ville. Så veganer er jeg jo slet ikke….jeg har det bare bedst når jeg holder mig fra kød. Og jeg fundet rigtig mange super gode sider med tonsvis af lækre vegetar opskrifter som jeg sagtens kunne leve af og om jeg så en gang imellem fx vælger at få fisk eller kylling (eller gris/ko) til en af disse retter er jo mit valg……men udgangs punktet er disse skønne opskrifter hvor man bruger grønsager på en helt anden måde end i det alm køkken og sjovt nok havde jeg slet ikke forestillet mig den store variation der er samt de mange muligeder og har sikkert som så mange andre bare tænkt at kors hvor må det være kedeligt at leve af grønsager alene. Men her tog jeg fejl 🙂

RAW food er noget jeg stødte rigtigt meget på også undervejs og det er jo når man går rigtig i dybden en helt anden måde at spise på end det vi ellers gør og det er noget der på mange måde tiltaler mig rigtig meget da man bruger ting på en måde jeg ikke havde forestillet mig. Jo har da set sider her og der hvor man er på en eller anden kur bruger dadler, nødder og den slags til sunde former for slik/kager……men de fleste steder er det ikke fordi man går ind for det at spise RAW food som så, men mest fordi det er en sund form at få lidt lækkert på hvis man ellers gerne vil tabe sig. Jeg kunne snildt blive bidt af denne form for mad og jeg er helt sikker på jeg vil bruge en masse fra den side i min daglig madvaner.

Gør jeg det her for at tabe mig….nix slet ikke. Jeg gør det fordi jeg trænger til mad på en eller anden måde der ikke får mig til at føle mig oppustet, tung og energiforladt. Og så kan man jo håbe på at kroppen regenerere hen af vejen og får det bedre og at jeg derved også får det bedre med mig selv og ja hvem ved…..måske der ryger et par kilo her og der.

Nu er det jo ikke bare sådan lige at starte op på den slags…..jo hvis man har penge nok, men for mig på en FP så er der jo kun en vis sum penge og den skal fordeles og rækker kun til hvad jeg skal bruge i dagligdagen og så lidt extra og skal man til at leve på en anden måde er der en del ting der skal danne grundlag for den form for kost og man skal pludseligt have ting i køkkenskabene man normalt ikke ville have brugt. Så jeg bruger i øjeblikket en del tid på at finde frem til de produkter som er basic for det hele og så vil jeg hen over de næste mdr handle ting ind så jeg senest 1 januar kan overgå udelukkende til at leve med vegetarkost og RAW food. Indtil da vil jeg selvklart gøre det i den udstrækning jeg har råd til 🙂

Hold nu op….sikke et indlæg…sikkert en smule rodet, men det var lige det jeg havde på hjertet i dag og gerne ville ud med og gode råd modtages gerne 🙂