Tags

, , , ,

Hold nu op tiden går og igen er jeg kommet bag ud med at skrive om hvad der sker her og der og nu 2 mdr efter er det vist tid til at fortælle lidt om vores tur til London.

Vi havde glædet os gevaldigt til turen begge to og det var med stor spænding vi tog afsted tidligt om morgen og heldigvis kørte svigersønnen os ind til lufthavnen. Vi var forberedt på at det ville blive nogle dage med godt vejr….man tjekker jo vejrudsigten og vi fornemmede da også klart allerede fra morgenstunden at det ville blive varmt. Vi fik tjekket ind og sagt farvel og gik op og fik morgenmad i Lagkagehusets afdeling og sad og hyggede os med det indtil vi skulle gå til gaten.

Undervejs i flyveren havde den søde Kaptajn travlt med at fortælle os hvor godt vejret var i London og det er jo normalt ikke noget man klager over og vi kan jo hurtigt blive enig om at det er sjovere at shoppe i tørvejr og solskin end det er hvis det er gråt og vådt. Men jo tættere vi kom jo mere steg temperaturen og vi anede nu at det her vist blev en ganske varm dag. Og kort før vi landede kl 8.45 London tid var temperaturen helt oppe på 38 grader. 

Heldigvis er vi begge kendte med lufthavnen og undergrunden og det var ingen sag at komme fra lufthavnen og til den undergrunds station vi skulle til……men jeg skal da lige love for at nu vi landede inde i byen var temperaturen sneget sig op over 40 og helt ærligt så svedte vi som svin da vi gik det korte stykke fra undergrunden og til Hotellet. Da vi ankom ganske tidligt kunne vi selvsagt ikke komme ind på vores værelse så vi efterlod vores bagage der og tog ind til byen for at starte op i M & M World. Her skulle handles sjove ting til lillemanden og her blev både købt tøj, julepynt og div legetøj. Samt købte jeg 1 kilo M & M i 4 speciel farver efter datterens ønske med speciel lavet tryk på og disse skal bruges til små gaveposer til barnedåben. Det var noget jeg havde planlagt hjemmefra og snakket med dem om og noget jeg gerne ville lave og give til dagen da jeg synes det kunne være lidt sjovt og bestemt helt anderledes da vi jo ikke her hjemme kan få M & M i ALVERDENS farver og slet ikke med sjove tryk og tekster på. Og jeg er egentlig overrasket over det ikke var dyre end det var…..for jeg gav kun 29.95 £ for et kilo med tryk på og der er ca 1000 M & M i den portion 🙂 Desværre har jeg ikke billeder af dem da de står ude hos datteren og svigersønnen, men når jeg laver poserne skal jeg nok vise dem frem. Det samme gælder de andre ting vi købte der inde….ingen billeder men det kommer også senere.

Men fy for den lede hvor var det ulækkert varmt og man kunne se at all led i den varme og en storby med den varme og den voldsomme trafik der er bliver mere end ulidelig. Vi smuttede ind i en Bootz og købte vand inden vi gik vider til Disney butikken og hold nu op der var mange skønne ting og også her fik vi købt en del både i tøjdyr og legetøj…..husker ikke om vi købte noget tøj der inde, men det skal jeg finde ud af…..se det er hvad der sker når man venter for længe med at skrive indlæg.

Nu da det var overstået fandt vi et lille sted hvor de solgte økologiske drikke, frugt og andre spiselige ting og satte os ind og fik lidt da vi nu trængte til både vådt og tørt samt at sidde lidt ned og heldigvis havde de et super godt kølesystem så der var dejligt at side inde. Vi havde inden da været inde for at høre på musical billetter men havde ikke kunnet bestemme os for hvilken dag og sad nu og snakkede om det og som datteren sagde, hun hade det skidt med varmen og forståligt nok og hun var bange for at hun ikke kunne holde ud at sidde i en teatersal i den her varme i længere tid og hvis vi blev nød til at gå halvvejs var det jo spild af godt 1000 kr. Så enden blev at vi droppede det og sagtens kunne finde andet at bruge pengene på.

På grund af varmen havde jeg fået en masse vabler på mine fødder af mine sandaler. Det er nogen jeg normalt går i uden problemer….men i den varme duede de ikke, så jeg nærmest trippede afsted fordi det gjorde ondt og det endte med jeg gik ind et sted og købte et par ganske alm hvide snickers uden snørrebånd og hoppede i inden vi fortsatte lidt rundt i byen. Der blev ikke shoppet så meget mere og vi gik bare og kikkede lidt her og der inden vi vendte tilbage til hotellet for at tjekke os ind og lige slappe lidt af inden vi skulle ud og spise. Dvs det endte med brusebad til os begge inden da vi jo var gennemblødte af sved pga varmen.

Vore værelse var lille og der var ulideligt varmt og den lille blæser der var gav jo for så vidt ingen luft og vi var nu klar over dette ville blive en hed og ikke særlig hyggelig tur….desværre. Vi fandt et lille sted i nærheden og fik noget Italiens mad og på vejen hjem gik vi ind og handlede vand, sodavand og lidt forskelligt snacks/slik vi kunne hygge med og tilbage på hotellet smed vi os bare på vores senge og så tv inden vi blev enige om at sove for at kunne komme op i ordentlig tid næste dag.

De to følgende dage var en lille smule bedre end den første, stadigvæk for varmt….men heldigvis med skyer på himlen så solen ikke bagede vildt. Men indrømmer vores shopping blev ikke det samme som det havde gjort hvis det havde været køligt. Vi smuttede en tur i Carnaby Street…..en farverig gade og en område jeg holder meget af. Her besøgte vi forskellige butikker samt den berømte chokolade butik der jo har en serie kørende på TLC….Choccywoccydoodah og nok er det en lille bitte butik men her oser af chokolade og hold nu op nogle flotte kreationer der var der inde. Og her har jeg billederne og jeg prøvede at fange det hele….uden det nok lykkes helt 🙂

 

På vejen der fra faldt vi over Joe’s Juicebar og her kunne vi sidde i skyggen og få en tår at drikke og datteren kunne få noget sundt da de jo laver der super lækre juicer fra friske frugter. Jeg fik en Coffee shake med vaniljemælk og espresso……dette er en Is kaffe og hold nu kæft den smagte godt og jeg er lige nu glad for jeg ikke har en af de butikker lige rundt hjørnet….for så havde jeg hængt der nede hver dag 🙂 Vi travede lidt rundt her og der og endte ude i Harrods som jo er en butik vi bare skal besøge….ikke for at handle men for at få is 😀 Ja ja det kan man få meget billigere andre steder men for os er det en tradition vi tager der ud og får den og vi fik en tiltrængt is 🙂

Is i Harrods.

Is i Harrods.

Is i Harrods.

Is i Harrods.

De ikke bare ser store ude……de er store og egentlig er der nok til flere i en men det er de ikke beregnet til og vi kunne snilt spise dem selv. Det eneste der kunne få folk til at dele er måske prisen…..datterens (den nederste) kostede 16.99£  og min kostede 15,69£ 😀

Til aften gik vi på Angus og spiste da de har noget rigtig lækkert mad….desværre var vores bøffer ikke ok og vi orkede ikke at vente på nye da vi var trætte og bare gerne ville spise og hjem på hotellet…så enden blev at vi kun betalte den ene bøf samt tilbehør…så det var ok service og det var da trods alt spiseligt 🙂

Den sidste dag inden vi skulle hjem blev brugt på at trave Oxford tynd og her fandt vi en del sødt baby tøj og i denne gade er det heldigvis nemt at finde masser af ting til lidt billigere penge. Efter en lang dag fandt vi et sted at spise og derfter gik vi bare i gang med at pakke ned og gøre klar til hjemturen dagen efter…..og når vi begge taler om det så er vi enige om at det have ikke været den tur vi havde håbet på….varmen gjorde desværre at det var ulideligt og ikke sjovt som vi ellers plejer at have det når vi er der. Men vi fik en masse med hjem og en tur ud af det. Men vi var begge glade da vi dagen efter satte benene på dansk jord igen.

Så skal jeg afted igen en gang….så vælger jeg det tidlige forår eller efteråret….ikke mere sommer til mig 🙂