Tags

, , , , , , , , , ,

Tja ret længe siden jeg har skrevet sidst og nu begynder jeg at savne det…..så burde være klar til en ny omgang indlæg. Tror en pause i ny og næ er en ret god ting.

Man kan jo på ingen måde påstå at sommeren har været i vores favør og der er bestemt ikke sket ret meget der ude. Ok det af flere grunde….#1 Vejret….#2 penge…..dem brugte jeg jo på turen til London og så måtte jeg spare indkøb til haven. Men det betyder så at nu vi er hjemme igen, så kan jeg godt begynde at købe lidt nyt i ny og næ. Turen fortæller jeg om en anden dag.

Sidste weekend var jeg på det årlige plantemarked på Fuglesang sammen med min dejlige veninde og som altid var det en skøn tur med fine indkøb og efterfølende kaffe i haven rundt om på en græsplet i solen….vidunderlig især fordi vejret var perfekt.

Her kommer lidt billeder af de planter jeg fik købt der over i år og især det Japanske paraply træ er jeg super glad for, det er specielt og den slags elsker jeg, samt er det langsomt voksende så det passer fint i min have. De andre er stauder som med tiden bliver store/større og den slags kan jeg jo bruge en hel del af.

Mit elskede figne træ som jeg fik af min lillebror og som er en aflægger af et træ de har i haven vokser som ukrudt og forleden opdagede jeg at det har sat figner og det var til stor glæde da jeg slet ikke havde troede det ville ske de første par år. Hele 6 er der nu og nu kan jeg så se frem til at nyde dem næste sommer. Men den må jo have det godt, nu skal jeg bare ud og finde en stor firkantet krukke den kan komme i som har mere plads samt pynter mere end en sort plast potte som den står i nu. Til vinter vil jeg så sætte den ned ved min havedør hvor der er læ og så pakke noget om roden/krukken så den klare vinteren over…..ville være en skam hvis den gik til 🙂 

Det er til stor ærgelse at jeg må konstatere at de 2 poser valmuefrø jeg såede ikke blev til noget…..jeg glemte dem ganske enkelt og de fik så sikkert ikke det vand de skulle have…..så der kom kun en plante. Den er super flot men havde håbet nu der kun var en at det havde været den rosa jeg også såede. Men jeg må jo prøve igen næste år, jeg ved dog den jeg har i år nok skal komme igen da jeg lader den smide frø…..men vil gerne have en anden også 🙂

Jeg har af min svigerinde og lillebror samt niecerne fået en lyserød rose af  de Engelske slags. Det er en Claus Dalby Rose ved navn James Galway og jeg glæder mig vildt til næste sommer hvor der kommer roser på den. Min plan er jo det ene bed skal bestå af udelukkende engelske roser og de synes så de ville give mig den første og det er jeg glad for og nu er jeg i gang. Og hurra for Claus Dalby’s hjemmeside….her kan jeg læse alt om pleje af roserne og dermed få det bedst udbytte 🙂 Har så ikke taget billede af den…..den er bare grøn nu og ligner alle andre roser….men der vil helt givet komme masser næste sommer.

Her er en af sidste års køb på Fuglsang og hold nu op den har blomstret og gør det stadigvæk og jeg elsker dens farver som får det hele til at lyse op 🙂

Ærteblomster er der super mange af i have og jeg kan plukke store buketter hver anden dag og det er en nydelse. 

Det var lidt nyt fra haven…..vender tilbage med flere indlæg inden længe 🙂