Tags
crochet christninggown, frække cowboybukser med seler til baby, hækle, hæklet dåbskjole, hæklet rangler, knitted baby hat, strik, strikke baby pige hue, strikke babytrøje i uld, strikket baby trøje
Åh nej jeg ligger ikke på den lade side i denne tid og kommer nok heller ikke til det lige med det samme. Nyder at sidde og fremtrylle små ting til “lillemanden” og der er tunsinde af ideer jeg gerne vil føre ud i livet.
Endnu en trøje er færdig, skal dog lige vaskes og dampes….men klar er den. Ugle tæppet er på vej og vi har nu fået regnet os nogenlunde frem til hvor mange af hver firkanter vi skal bruge og dette arbejde nyder jeg meget da jeg kan sidde med det udenfor. Ikke noget biledet af det her da jeg ikke er kommet vider siden jeg sidst viste et.
Pt er jeg ved at være færdig med endnu en trøje eller rettere en slags cardigan med dobbeltraddet knapper og en stor lækker hætte, også den er strikket i Alpaka uld og er super blød og sjovt nok i Grå også. Har lavet en aftale med datteren at nu må der gerne komme lidt farver ind over ellers bliver det trist at sidde med hvis alt er i grå eller kamel farvet 🙂 Nå men her kommer billedet senere når den er færdig.
Og så er der gang i Dåbskjolen. de unge besluttede at jeg skulle hækle den og vi har fundet en super flot model og jeg er begyndt da jeg godt var klar over det ville tage tid og det kommer det også til. Ikke mønsteret er svært overhoved, men pt tager det 25 min at hækle en række og der er mange rækker så den bliver ikke færdig i lobet af en uge. Men det er nu også hyggeligt at sidde med og jeg glæder mig til at se den færdig. Opskriften er fra DALEGARN og er en norsk opskrift. Og nu er det så jeg er glad for jeg forstår Norsk og har gamle skoleveninder i Norge hvis jeg skulle blive i tvivl 🙂
Et par hæklet rangler eller hvad man nu skal kalde dem, for der er jo ikke noget i der siger noget men de er bløde og nemme at holde på. Ved ikke helt hvad jeg synes om dem, men datteren ville gerne have dem og de tog jo ingen tid at lave og hvad gør man ikke for den lille 🙂
Meeen alt er ikke hjemmelavet……jeg kunne bare ikke stå for disse bukser og måtte bare købe dem. De er så frække og seje og dem måtte Lillemanden bare have og jeg glæder mig til at se ham i dem 😀 Iøvrigt købt i H&M hvis nogen føler sig fristet 😉
Min svigersøns kusine står og skal føde her om ca 3 uger og så ville min datter gerne jeg lavede et par huer hun kunne give hende og der er allerede kommet en ud af det og en anden på vej……var der nogen der sagde jeg havde gang i meget….ja det tror jeg da nok jeg har, men jeg elsker det 🙂
Næste større projekt er gardiner til hans værelse samt nogle puder i samme stof. Det er så heller ikke det værste at lave…..dog blir det først en dag hvor det regner og jeg ikke gider være ude 🙂
Dette var lidt nyt fra det kreative hjørne…..et dejligt hjørne 😀
Hold da op hvor er du bare aktiv 😀 Jeg syntes det er fedt at du bare elsker at hækle så meget, at du tager dig tid til at hækle alle de fine ting til den lille 😀 Fantastisk.
Er nu også ret vild med huen til den lille pige. Den er super flot 😀
Ja jeg får da en del fra hånden selv om jeg er længe om at skrive om det og jeg nyder at sidde med både stikketøjet samt mit hækleri 🙂 Og ja lille pige huen er rigtig sød 🙂
Jeg skriver også kun i perioder på bloggen. Det er lige når jeg syntes jeg har noget at dele