Tags

, , , , , , ,

Godt Nytår !

Ja det var så 2014 og vi er nu 6 dage inde i 2015…..og sikket år at se tilbage på. Det er vist noget vi allesammen gør på den ene eller anden måde og jeg kan på ingen måde klage over året der gik, det er fyldt med masser af gode minder og mange skønne timer kan skrives ind i den årsbog.

Men størst af alt var jo datterens bryllup og dette var en uforglemmlig oplevelse og det bød på alt hvad hun og selvklart også jeg havde ønsket. At se ens lille pige stå smuk som en prinsesse er vist en hver mors drøm og jeg får stadigvæk gåsehud og glædes tåre i øjnene når jeg ser tilbage på denne dag.

 Der efter kom en skøn familie sammenkomst i Hundested og en del af os havde ikke set hinanden i 30 år og det var så skønt at være en del af dette og genopfriske gamle minder og nu kan vi glæde os til vi igen til oktober gør det om og denne gang i Hirtshals hvor vi jo alle kommer fra. 

Gode venners/bonus familes kobberbyllup som bestemt også var en skøn oplevelse som jeg er glad for jeg var med til og jeg er lykkelig for at vi har så godt et forhold til hinanden.

Selv nåede jeg nogle mål i den sidste del af året og de 15 kg jeg havde besluttet der skulle smides inden årets udgang røg og nu tager vi sidste tørn og denne gang går jeg lidt mere til værks. Og der skulle gerne ryge mindst lige så meget inden 2 maj hvor vi skal til min ældste nieces komfirmation. Det føles skønt at jeg skrumper og nu kan finde en masse forholdsvist nyt tøj frem igen. Der ligger jo meget bag mit vægttab eller grunden til det. Og for at gøre en lang historie kort så havde jeg for snart 8 siden tabt mig 32 kg og var nede på en ok vægt men kunne stadig godt tåle at tabe mig 10-12 kg. Jeg gik desværre så hen gik ned med massivt stres og efterfølgende dyb dyb depression og blev derfor medicineret til den store guld medalje. Det skal så siges det eneste jeg fik ud af alt den medicin var en vægtøgning på 55 kg. Efter godt et år gik det op for mig at den medicin ikke var godt og jeg tog en kold tyrker og smed hele lortet ud. Ikke at anbefale skal jeg lige sige da jeg blev røv syg i 3-4 uger efterfølgende, men så skal jeg love for verden igen åbnede sig og jeg kunne igen tænke og handle. Nå men nu skulle dette ikke handle om mit sygdomsforløb men alle de kilo jeg tog på og nu skulle i gang med at smide igen. For nej de forsvinder ikke bare fordi man stopper med medicinen. Det holdt hårdt men i løbet af et årstid tabte jeg så 40 kg og det klager jeg bestemt ikke over. Men så gik jeg også lidt i stå og fint nok så længe jeg ikke tog på igen. Så da brylluppet var overstået og jeg kun havde mig selv at tænke på var det på tide at komme af med de sidste kilo og jeg tog fat i det. Jeg er ikke på slankekur og et har jeg lært igennem årene at dette er på ingen måde løsningen på et vægttab. Nej man er nød til at ændre sine vaner og sin livsstil. Hvad der så for mig er det svære ved et vægt tab er at jeg ikke helt ved hvor jeg skal sætte ind da jeg ikke spiser slik, kager (jo til fødselsdage), chips, fed mad eller drikker en masse sukkerholdige produkter. Så sådan set er min kost ok men min forbrænding elendig og jeg er ret småt spisende, så nu var jeg nød til at skrue endnu mere ned på mit madforbrug og jo det er lykkes men det holder hårdt. Jeg spiser en del protein produkter da de giver en god mæthedsfornemmelse og jeg ved at kroppen så får noget af det den skal have nu jeg ikke er vild med kød og slet ikke stegt mad hvis jeg kan undgå det. Egentlig kunne jeg nøjes med skyr, proteindrikke og en smule frugt og så lidt kogt fisk i ny og næ og nu jeg tænker over det så er det jo sådan jeg lever pt og efter jeg har skåret alt sukker, stivelse og fedt ud af min kost så har min krop det meget bedre og jeg har mere energi. Nu ved jeg godt det lyder lidt som om jeg modsiger mig selv i det jeg skriver, men i det der var min normalt kost før jeg sagde stop for disse produkter så kunne der jo sagtens være sukker i det brød jeg evt spiste, stivelse i kartofler, brød, pasta og fedt i noget af det pålæg jeg evt fik. Alt dette er væk nu og den eneste form for fedtstof jeg får er i form at fede fisk og her kan jeg så enkelte dage godt spise hjemmelavet karry sild på et stykke surdejs knækbrød og så er der selvklart fedt i den dressing jeg laver på lidt mayonnaise  men da den er hjemmelavet så finder jeg det ok og kroppen skal jo trods alt også have noget fedt for at fungere. Nå men hvad om end alt er så lykkes det på min måde at tabe de 15 kg og det på min måde og jeg har nu smidt de 55 kg jeg tog på da jeg var syg og så kan jeg også klare de sidste 15 kg inden maj.

Det sjove var da datteren og hendes mand var og spise før jul og jeg havde været nød til at finde en bluse frem som altid havde siddet stramt på mig og tage på da alle mine bluser hang omkring mig og jeg lignede noget der var løgn og denne bluse den sad nu ikke mere stramt omkring mig hverken når jeg stod eller sad ned. Og datteren sidder så over for mig og hun viste godt jeg havde tabt mig men fordi jeg stadig gik i det gamle tøj så man det jo ikke, men det gik så pludselig op for hende og hun kikker over på mig og siger……Mor hvor er dine skulder blevet af…..du har jo ikke bredder skulder end mig nu og da gik det reelt op for hende jeg havde smidt en hel del og selvklart også mig 🙂 Og så ikke mere vægttab her fra i denne omgang.

Jeg nyder vi er begyndt på et nyt år og vi nu alle ved at vi går en lysere tid i møde og kors jeg glæder mig til jeg igen kan komme i haven og nyde udelivet. Dog ville jeg ønske vi kunne nå at få en god omgang frost og sne, jeg mener jo vi og jorden har godt af det, og den smule vi fik imellem jul og nytår var jo ingen ting. Flot de to dage det var her…..men det var så også det. Men nu må vi se…..ellers kommer foråret tidligt og jeg kan allerede se små grønne spire i have fra de forårsløg der er på vej op og det er jo lykken og jeg glæder mig til de dukker helt op og springer ud.

Der er ikke lagt de store planer for året ud over konfirmationen og familie sammenkomsten og jeg har besluttet at dette år er dedikeret til kun at omhandle hvad jeg selv har lyst til og at jeg kommer først. Der er mange ting jeg gerne vil og jeg nyder at jeg ikke skal være på sidelinjen når der skal planlægges begivenheder i år. Føler lidt de sidste 3-4 år hele tiden har være andre der kom før mig hvilket har været ok, men nu trænger jeg til at være mig og gøre ting for mig.

Jeg ved ikke om dette kan kaldes et nytårs indlæg eller ej, men det var om ikke andet de ord jeg havde på hjertet lige nu og jeg vender tilbage nu med små indlæg om dit og dat så jeg kan få gang i bloggen igen.