Tags

, , , , , , , ,

At tage til Hundested fra Falster er lig med 3.46 min i tog og der er 2 skift undervejs. Og man kan ikke sige det er den sjoveste tur at tage men jeg valgte det da jeg gerne ville op og være sammen med min kusiner og familien der var hjemme fra Canada. Og da jeg endelig ankom stod de og tog imod mig og især min canadiske kusine vagte glæde da jeg ikke har set hende i flere år……dog var jeg bestemt også super glad for at se min kusine der bor der oppe.

Min kusine forstår stort set alt dansk men man er jo lidt underlig som dansker og slår straks over i engelsk så man føler sig sikker på hun får det hele med 🙂 Vi hyggede og snakkede samt fik noget mad inden vi tog over og fejrede fødselsdag hos min kusines datter der blev 24 og nu kom der mere familie til og det var så hyggeligt at se dem igen og min canadiske tante ville næsten ikke slippe mig fri fra det skønne kram jeg fik da de kom. En super aften med masser af snak, latter og hygge…….og nogle skønne boller og endnu bedre lagkage med et mest velsmagende fyld jeg længe har smagt. Min kusines datter er rigtig god til kage og det måtte vi jo nyde.

Da vi kome hjem sad vi og snakkede lidt men alle var trætte og min kusine havde stadigvæk jetlag da de var ankommet om tirsdagen og vi fandt vores dyner så vi kunne være friske til dagen efter. Den brugte vi på mere snak samt fik vi handlet lidt mere ind til den store familie sammenkomst om lørdagen og eftermiddagen brugte vi på at gå lidt rundt på havnen og havde håbet vi kunne komme ind og se de sandskulpture der var, men desværre havde de lukket og vi måtte nøjes med at tage billeder igennem hegnet. De var vildt flotte og havde været perfekte til nogle gode billeder……men det må så gøres om næste år da det er en tilbagevendende begivenhed.

Bagefter gik vi over på et glaspusteri/værksted og hold nu op der var nogle flotte ting og jeg blev vildt forelsket i nogle pyntevaser og en spisebordslampe……den må jeg så drømme om da den kostede 26 eller 29000 kr og det har man ikke råd til som førtidspensionist. Men nøj den er flot 😀

Der var arbejdende værksted så vi stod lidt og så på de lavede glaskupler til bord og hængelamper og ville man købe en så kunne man som sikker selv havde bestemt farverne og tro mig der var alle muligheder. Jeg var også ret vild med en serie de havde med sekskantet skåle og en lemonade serie…..de grønne farver de brugte var så smukke og jeg vil sikkert se om ikke jeg med tiden kan få råd til bare lidt af det. Lægger et link ved her så man kan tjekke deres side ud og læse om dem.

Kackhaus & Brown Glassmedjen i Hundested.

Lørdagen stod jo i sammenkomst for familien og den vil jeg ikke kom ind på her men det var en skøn dag og vi nød at se hinanden og nogen af os havde ikke set hinanden i 35 år så det var lidt sjovt at mødes igen og vi fik skøn mad…….fisk, fisk og atter fisk i alle afskygninger…..vi er jo ud af en fiskefamilie så jo vi elsker alle fisk 😀

Nogen var mere trætte i hoved om søndagen end andre……men besøget var slut og vi skulle alle hjem igen og der blev taget afsked med alle fra nær og fjern og vi har aftalt at mødes igen næste år den første lørdag i Oktober i Hirtshals og det glæder vi os alle til. Heldigvis skulle jeg køre med datteren og svigersønnen hjem……så jeg slap for den lange togtur og i bil tager det kun 2 timer så det er til at holde ud.

De sidste par dage har jeg skulle finde mig selv igen…..sådan er det jo når det er mig og jeg har været træt og mæt af oplevelser. Men det var nogle gode dage og det er skønt.