Tags

, , , ,

Tja med det møg vejr vi har haft den senest uge og dagen i dag hvor det bare har regnet stort set hele dagen, ja så valgte jeg til aften hvor solen tittede frem at nu skulle tomatplanterne ud. Der sad en del små tomater på der var ved at modnes samt en hel del grønne og de blev alle plukket af og nu ligger de i en skål i køkkenet og så må jeg se om de bliver røde eller ej. Min chili plante får dog lov at stå endnu da der er mange grønne chilier på og nogle enkelte der er næsten modne og håber et par dage med sol gør underværker og ellers ryger de her op på mit kontor/gæsteværelse i vinduet hvor solen er hele dagen og så kan de modnes der.

Forleden plukkede jeg en del røde tomater ind samt min 3 modne chili og til aften tænkte jeg det måtte bruges, så jeg lavede en hurtig og nem tomat sauce af dem med en halv chili og lidt løg. Det røg så henover noget spagetti og toppet med frisk revet pecorino ost. Så i dag fik jeg aftensmad og det er nok det vildeste jeg har spist siden brylluppet 😀 Det smagte af sol og sommer da mine tomater var super lækker og havde en skøn smag og chilien gav lige den varme der skulle til i dag hvor det er små koldt.

Hjemmedyrket chili.

Hjemmedyrket chili.

Jeg tog ikke billeder af maden…..for hvor spændende kan en portion pasta med hjemmelavet tomat sauce være. Men et billede af en af mine chilier og de er gode, stærke uden at tage livet af en og dem jeg har plukket er blevet brugt som i dag fx, men også hakket fint oven på en æggemad og en æggekage og dem jeg ikke får brugt ryger i fryseren hvor man så kan tage dem op og rive dem i det man laver hvis man synes…..lille trick lært at Jamie Oliver og har sikkert nævnt det før 😀

Opdagede også i mine billeder at jeg havde forsøgt at tage billede tæt på af en af mine kornblomster……men blev fanget af en flue der sad i en og ja så fik jeg ikke taget andre og nu tror jeg ikke de er bedre værd en at rive op med alt det regn, vil dog måske og kun måske klippe alle dem af der er udsprunget og ser triste ud og så evt håbe alle de knopper der er evt kan komme og måske se en smule bedre ud end de hidtil har gjort. 

Kornblomst med flue.

Kornblomst med flue.

Datteren kom lige forbi i eftermiddags da hun skulle til byen efter nogle ting og vi fik en god snak om brylluppet som vi jo ikke nåede inden de tog på bryllupsrejse og det var rigtig hyggeligt lige at få vendt det hele og så fik jeg selvfølgelig en lang fortælling om deres tur som havde været fantastisk og nu glæder vi os alle til deres bryllupsbilleder kommer så vi kan se dem…..men der ville gå ca 4 uger inden de dukker op så vi må væbne os med tålmodighed lidt endnu. Men der er jo også mange tusinde billeder der skal kikkes igennem og måske redigeres en smule i og nogen skal kasseres, så det er nok ventetiden værd 🙂

Og så glæder jeg mit til den sidste weekend i denne mdr for så kommer min bror og hans familie her ned en tur og så får vi ordnet de fliser og samtidig sat brædder op på stakittet så naboen ikke kan kikke igennem, samt vil det give læ hvilket vil være skønt pg jeg kan bedre holde min klatrerose her inde da den gro op af det stakit. Han ville have været her…..men man når ikke altid det man gerne vil og sådan er det og nu har vi sat en weekend af til det og så har vejr guderne bare at sørge for det er om ikke andet bare tørvejr de dage 🙂

Tid til at lukke ned…..min ryg magter ikke at sidder ved computeren i øjeblikket, jeg får så mange smerter og ved ikke hvordan jeg skal sidde for at slippe for dem. Enden bliver måske jeg bliver nød til at tage flere piller….hvilket jeg ikke er glad for, men igen jeg vil heller ikke udelukkes for alle ting pga smerter og så må jeg sku æde de piller. Livskvaliteten er nu engang vigtig når der er så få ting man kan 🙂