Tags

, , , , , , ,

Jeg får ikke skrevet meget i øjeblikket, ikke fordi jeg ikke kan finde på noget at skrive om…..men tror bare jeg trængte til at lukke hjernen af en periode nu hverdagen har meldt sig igen. Og utroligt at tænke at der allerede er gået en uge siden brylluppet og underligt ikke mere at skulle tænke på det. Så man kan vel sige denne uge er gået med ingen ting hvilket jeg har nydt rigtig meget.

Fik lige en besked over Facebook i går at de unge nyder deres bryllupsrejse i Italien og de får set en masse samt spist en masse italiensk is som er min datters ynglings is. De har godt vej og har været rundt omkring og set Verona, en lille by der hedder Sirimone ved Gardasøen som de efterfølgende tog igen på lejet cykler da de bor ikke langt der fra og i morgen mandag skal de til Venedig og kender jeg dem ret betyder det en tur i Gondol selv om det koster kassen. Men skønt de nyder det og får set en masse.

Jeg synes min have er i forfald og der er en del ting jeg har fjernet da det så rigtig trist ud og det er en smule ærgerligt men må sande at sådan er det med en del sommerblomster…..de holder ikke hele sommeren som man kunne ønske sig. Men mine solsikker er i fuld flor og jeg tog en gren ind forleden med en masse blomster på og den står og pryder i min stue og jeg skal nok poste billede senere sammen med andre fra haven. Kornblomsterne er i fuld sving…..dog synes jeg ikke blomsterne er så kraftige som jeg kunne ønske mig, men søde er de og der er mange, men sjovt nok flest lyserøde og pink. De har dog ikke kukke lide den store mængde vand vi har fået og blomsterne se nu ret pisten ud. Der er dog heldigvis rigtig mange knopper og håber at få glæde af dem senere.

Min chokoladeplante er godt nok vokset hen over sommeren og er blevet rigtig flot og den har haft godt af at komme over i det store bed. Klatrerosen som står i et bed ved siden af og den er også i fuld sving og har sat lange skud og jeg har sat den fast på stakittet, men det ser ikke ud til der kommer blomster i år men pyt så kan jeg se frem til det næste år.

I dag skal min veninde og jeg på et plantemarked som holdes hvert år og det er private der sælger planter fra egen have og man finder en masse sjove ting der over og sidste år købte jeg min Tidsel og Violfrøstjerne og håber at finde sjove ting igen i år til det store bed. Og så vil jeg se om jeg kan finde nogen pilefletsstativer til en stor potte hvor jeg nok vil plante 2-3 forskellige klematisser i. Jeg fandt et billede forleden med en sådan blanding og det så bare så flot ud at jeg tænkte at det måtte jeg prøve 🙂 

Vil slutte for nu men der kommer et indlæg inden længe med billeder så man kan følge med i havens udvikling eller forfald…..alt efter hvor man kikker i øjeblikket 😀

♥ Friends are relatives you make for yourself. ~Eustache Deschamps