Tags

, , , , , , , , ,

Hold nu op det tog tid hos frisøren forleden dag. Hele 4 stive timer var vi der oppe inden håret var blevet klippet, farvet/lysnet og prøvesat. Men al respekt for hendes frisør for hun brugte næsten 3 kvarter på at komme frem til helt hvordan det var datteren ville hendes hår skulle se ud farvemæssigt og resultatet var godt nok flot. Det er første gang jeg ser datteren med sådan et hår og bryllups frisuren var bare så smuk og hun bliver bare utrolig smuk på dagen med kjole, håret og den perfekte makeup. Lidt sjovt at se den forvandling datteren har taget igennem årene, fra at være en drengepige der ville konfirmeres i hvidt adidas tøj bestående af nederdel, t-shirt, hættejakke og Allstars sko og til at blive en smuk voksen kvinde der vil ligne en prinsesse på hendes bryllupsdag. Ikke til at forstå det er den samme pige 🙂

Jeg tror jeg selv har fået styr på de ting jeg skal bruge til noget til brylluppet og nu kan processen begynde og jeg er begyndt at mærke presset så jeg må vist heller se at komme i sving med det i morgen. Det vil tage en rum tid da der er flere elementer der skal gå op og jeg kommer til at skulle sidde meget og nørkle. Men hvad gør man ikke for de unge mennesker.

Håret fik jeg klippet i dag så jeg ikke skal tænke på det….så skal det bare farves og jeg er lige ved at tro jeg gør det i morgen da der er blevet klippet så meget af at de skide grå hår i siderne er kommet helt frem og jeg magter ikke at se på dem helt frem til brylluppet og så må jeg bare friske det op i ugen op til så det er pænt på dagen. 

Ellers har jeg rendt og nusset i køkkenet med lidt forskelligt, så som at sylte rødbeder til datteren og ja svigersønnen også, men det eneste hun ønskede sig om morgen på bryllupsdagen var varme rundstykker med leverpostej og mors hjemmelavet rødbeder og det kan man jo ikke stå for så nu kan hun få det samt klare sig et stykke tid 🙂

Der blev også lavet lidt jordbærmarmelade af nogen af de friske bær jeg fik forleden som jeg dog havde frosset ned……det smager altså bedre når det er af bær man lige har plukket end nogen der har været frosset i længere tid. Samt fik jeg banket lidt mayonaise sammen, ikke jeg spiser ret meget af det men jeg køber det jo ikke færdiglavet mere efter de tre gange sidste sommer, hvor jeg tre forskellige steder fra fik bøtter med mug i……eeewww….jeg bliver helt dårlig ved tanken om mayo på plasttuber. Nå men det tager jo så heller ikke mere en 10 min at lave og så smager det seriøst så meget bedre end købe og jeg bruger gerne tiden på det 🙂

Hjemmelavet Mayonaise.

Hjemmelavet Mayonaise.

Der er ikke rigtig nogen billeder i øjeblikket fra haven….har ikke rigtig haft tid til den og det kan ses på den og jeg håber vejret arter sig hen over weekenden så jeg kan komme ud og fjerne ukrudtet og slå græs, for det trænger det til. Kan dog se på tomaterne de vokser og håber snart de får røde eller gule kinder. Mine chilier vokser som ukrudt så jeg lige og de er blevet store de sidste par dage. Men jeg fandt 3 poser med blandet kornblomster som jeg fik sået i går…….og som jeg takket være Peaceful Angels blog var blevet forelsket i og bare måtte have og nu håber jeg de når at komme i år så jeg får lidt glæde af dem. Men ellers er det sikkert de skal være i haven næste sommer og gerne mange af dem 🙂

Det er på tide jeg lukker ned for i dag…..jeg er træt i disse dage, men det er fordi der sker så meget og der er så mange ting jeg skal gøre og finde ud af og det tære på kræfterne, men heldigvis er det på den gode måde og det kan man jo holde til.

Dukker nok først op igen om et par dage……men smuglæser dog med ind imellem via iPaden 🙂

♥ SOMETIMES the things you are most afraid of are the things that make you the HAPPIEST.