Så kom dagen hvor jeg blev enig med mig selv om at nu måtte det briste eller bære. Kartoflerne skulle høstes for nu gad jeg faktisk ikke se på den der kasse mere hvor de stod i og se det er noget der er typisk mig…..hvis ikke det mine øjne ser sér godt ud ja så må det væk. Nok stresser jeg ikke……men sjovt nok kan hvad der i min verden kan virke som rod stresse mit indre. Det er dog ikke på samme måde som alm stress bare sådan et oprydnings stress gen jeg render med 😀 Alt skal helst se pænt og ryddeligt ud og det gjorde det så ikke med den kasse 🙂

Og så gik jeg ellers i gang med at skille kassen af, for jeg kunne selvklart ikke komme ned og mærke om der var noget og tænkte at nu måtte det briste eller bære. Var de for små så var det bare ærgerligt, var der slet ingen ja så kan man jo sige det var spil af alt det vand jeg har givet dem og var der nogen der kunne spise så var det jo lykken. Så jeg fik fjernet alt jorden og pillet kartoflerne sammen i en balje og der var en rigtig pæn portion i betratning af jeg kun satte 5 kartofler.

Nye kartofler af egen avl.

Jeg tog alle de små samt nogle af dem der var mindst og fjernede det tynde lag skræl der var og man kunne jo gnubbe det af med fingerne og så røg de i en gryde og skulle end som det eneste jeg gad spise til aften. Og så kan jeg nyde nye kartofler de næste par dage både som pålæg på et stykke rugbrød men også som middagsmad med tilbehør. Og i aften blev de serveret med egen hjemmedyrket persille og MUMS de smagte godt. Jeg var faktisk forbavset over at de smagte af så meget som de gjorde, for synes ofte de første kartofler man køber er ret vandet. Men ikke dem her…..så jeg skal da have fat i dem igen næste år og så skal de i en af de plantekasser jeg får lavet hos Værestedet her i efteråret og så burde jeg kunne dyrke lidt flere end bare den smule her.

Nye kartofler af egen avl med hjemmedyrket persille.

Chilien er også godt på vej og for hver dag der går kommer der flere og flere blomster og små begyndende chilier og jeg havde ikke troet den lille plante ville kommet til at give så stort udbytte som det ser ud til den gør. Men det glæder mig da jeg jo elsker chili på alle tænkelige måder.

Gul Chili.

Og så er det årets længste dag i dag……egentlig lidt trist at tænke på. For det betyder jo at vi begynder at gå den anden vej igen og det synes jeg bestemt ikke om, dog vel vidende at vi jo har mange gode dage i sigte endnu 🙂

♥ Farming is a profession of hope.  

                                                                                                                Brian Brett.