Tags

, , , , , , , , , ,

Som forberedt var min lørdag meget stille og rolig. Ryggen var træt og orkede ikke en masse, så jeg brugte tiden på at glo fjernsyn og hygge med lidt mad til aften i form af en lille ørred fyldt med hakket ananassalvie der blev dampet i ovnen og dertil nye kartofler der var kogt og derefter vendt i ganske lidt smør med persille på panden. Det ananassalvie smager super skønt til fisk og den er jeg glad for jeg købte.

20140601-135746-50266903.jpg

I dag var der heldigvis mere energi og turen gik i Jysk efter en hvid stof voksdug samt køb af 2 træ positions stole der passer til mit nye bord. Desværre havde de ikke rigtig nogen pæne hynder så det må jeg vente med til en anden gang. De skulle selvfølgelig bringes ud så de kommer først fredag men det går jo nok..

Jeg smuttede også ind i Zizzi nu jeg var der over og jeg fandt da også en pæn bluse der foroven er meget lyserød for at ende ud med at være stærk pink forneden og så en sort bolerojakke da blusen er uden ærmer og jeg føler mig ikke påklædt uden ærmer når jeg skal noget. Så nu er tøjet til brylluppet i hus selv om jeg finder det en smule træls at man er nød til at købe sort, men efter at have tæsket alle danske og udenlandske sider igennem opgav jeg at finde en lang nederdel i en sommerfarve i den størrelse jeg skal bruge. Talte med de damer i butikken og en kunde og alle var vi enige om det er surt at fordi man ikke er en lille sylfide så er man pisket til at købe sort da ingen laver noget andet i store størrelse der er langt og vi er nogen der ikke kan gå i korte da vores lægge er for tykke og det dermed ikke ser pænt ud. Nå men nu er der købt tøj og så blir det som det er og ialt kostede sættet 800kr og det er ok billigt.

Slutteligt en tur i Kvickly efter jord og lidt blomster samt plastkrukker da tomaterne og persillen skulle have mere plads. De havde så rabarber i potter og sådan en måtte jeg have og så en meget stor potte til at sætte den i. Det er så nu alt sammen blevet pottet om og står pænt rundt omkring og nu glæder jeg mig til at se det vokse og blive brugbart på mad bordet.

Sidder og nyder det lidt i haven men der er en del grå skyer og ikke så varmt at det gør noget, så vil nok trække mig ind om lidt og se om jeg kan finde på noget at lave.

Nyd søndagen der ude…….nyd vi nu er gået ind i sommerperioden og forhåbentlig en masse dejlige timer udenfor.