Tags

, , , , , ,

Ok det er jo i dag ikke noget særligt at være indehaver af en iPad. De fleste har vel efterhånden en tablet af en eller anden slags. Men ikke desto mindre er jeg glad for min og nyder jeg ikke behøver rende ovenpå når jeg skal noget der ikke er til at gøre via mobilen. Og hvor er det fedt at alle tre ting køre sammen så man har de samme ting på alle tre enheder og derfor ikke behøver lede eller søge på ny bare fordi man nu bruger iPad 🙂 .

Hold nu kæft et blæsevejr vi har haft. Min parasol var væltet da jeg kom ned til morgen og den står i en marmorfod som vejer et ondt år. Heldigvis var den væltet ned mod græsset og lå desværre oven i mine krydderurter, men heller det end det var vinduet den var røget imod. Krydderurterne tog ikke skade og har rejst sig igen. Jeg plejer ellers når de lover blæst at tage parasollen ned men den tanke fik jeg så ikke i går. Men fremover så husker jeg det.

Var heldig at finde to par sandaler i dag som jeg kunne lide. Er ellers ikke en nem ting da jeg kun vil have noget jeg kan stikke foden i og ikke med ret meget hæl. Plejer at købe hos Matas med de modeller de har i år er kedelige. Så en tur i tysker butikken som jeg kalder den da jeg aldrig kan huske navnet gav pote og de er jo også billige og det er jo bestemt en god ting 😀

En chokoladeplante blev der også købt til haven. De havde dem i Kvickly og jeg synes den var rigtig sød og måtte eje en. Så nu står den i det store bed i græsset og pynter. Tager billede af den når blæsten har lagt sig da de forsøg jeg gjorde ikke gav ordentligt resultat.

Og så skal vi til Staden fredag. Heldigvis er kjolen klar til at blive prøvet og nu håber jeg den lever op til hendes forventninger. Og da det kun tager en halv times tid så blev vi enige om at denne gang skal vi i Torvehallerne som jeg også skrev om forleden. Regner med vi får lidt mad der inde da de har flere spisesteder og så kan vi hygge lidt med det inden vi vender næsen hjem af igen.

Nu vil jeg lave et eller andet mad og så håber jeg ikke i allesammen er blæst væk 🙂