Tags

, , , ,

Hold nu op det har været nogle skønne dage med sol og mulighed for at være ude. Weekenden gik med at grave mit bed færdigt og fjerne alt det græs der var og nu er det klar til der kan sættes kartofler, rabarber, radiser og ja hvad ved jeg at spændende sager.

Nogle planter er derfor flyttet et andet sted hen og tror nu også de står bedre der end hvor de gjorde og det er så skønt at se Hortensiaen skyder tonsvis af nye bundskud, klematissen er begyndt med små skud og ja så de forskellige løgplanter der er sat dukker også op nu og jeg glæder mig rigtig meget til at se dem alle i blomst.

Tomatfrøene som jeg satte til at forspire for 4 dage siden er allerede dukket op og begyndt og gro så nu er de sat ud i lyset så de kan vokse sig store til de skal plantes ud og der bliver et hav af dem. Men skal også have plads til mini tomater (pea-tomatos) da de er så søde at komme i en salat. 

Miy gamle vognhjul er lagt op på fliserne så det kan tørre, det skal have en gang olie inden jeg lægger det til rette på en plads og planter krydderurter i de forskellige huller der er og det er nok det jeg glæder mig mest til at følge og se hvordan det kommer til at tage sig ud hen over sommeren.

Dagen i dag er også forgået i haven……men det i form af at sidde i en dejlig krog jeg har imellem to udhuse og hvor solen står på fra middag og til den stort set forsvinder, så fra klokken 13 til 15 var jeg plantet der i en havestol og skal da love for jeg både kan se og mærke jeg har fået sol i ansigtet og det er da bare super skønt og det er en af de ting der gør livet værd at leve. Og det er helt sikkert at hver gang solen er fremme og vejret er til det ja så sidder jeg der oppe i min krog og hygger mig 🙂

I weekenden tror jeg at jeg vil cykle i plantecentret og kikke på hvad de har af spændende frø og planter. Der er jo sikkert nogle blomsterfrø der har godt af at forsspire inden de sættes ud og så kan jeg lige så godt købe dem nu så der kommer godt gang i dem. Planter skal jeg vente med, men jeg skal se hvad der er og også af træer da jeg jo har et gavekort til en japansk hængekirsebær som skal stå i det andet bed der skal lave. Burde have købt det i efteråret men da jeg ikke fik lavet bedet ja så måtte det vente til foråret og om ikke andet må jeg jo vandet det ekstra godt i sommer så det klare det. Rabarber ved jeg ikke med….kan jeg plante dem nu så køber jeg dem men ellers venter jeg. Og tror måske jeg skal bruge lidt tid på nettet og læse om de forskellige ting så jeg ikke kommer galt afsted og spilder mine penge.

Datteren fyldte 24 år i går og hun var her og spise og blive hygget om og det var jo super skønt. Hendes kæreste skulle jo arbejde til kl 21 og det er jo ikke sjovt at sidde alene hjemme på sin fødselsdag. Og jeg nyder jo hun kommer forbi og der er jo altid en masse at snakke om i disse tider med hensyn til brylluppet, men heldigvis er de fleste ting på plads og det er kun præsten, maden og kagen de skal have helt på plads, men det bliver ikke før april/maj. Topkage figuren som vi har fået specielt lavet i Italien er også færdig og den er bare så skøn og nu er den på vej her op og vi glæder og til at se den i virkligheden….men på billederne er den perfekt. Billede kommer men først efter brylluppet 🙂

Hav en fortsat god uge der ude…..jeg ved jeg får det 🙂