Armen er nu blevet opereret og et er at det går godt nu, noget andet er at der skete ting på sygehuset som senere vil koste en klage….dette vil jeg på et senere tidspunkt komme ind på. Men heldigvis var det ikke så slemt at få gang i armen igen som jeg havde frygtet og kun ganske få dage gav det mig problemer og har heldigvis ikke haft de store smerter i den og nu er trådene også fjernet og det skal bare heles indvendigt så de sidste ømme punkter forsvinder og som jeg fornemmer nu så har det hjulpet og det er skønt.

To dage efter operationen tog vi til min svigerindes 40 års fødselsdag som var i form af julefrokost med en masse dejligt mad og skønt selvskab og vi havde det rigtig sjovt. Og min dejlige lillebror fra Bornholm havde heldigvis også fundet vej og det glædede mig da vi ses alt for lidt.

Og så den kære jul som de unge mennesker havde valgt at holde. Den var for mig en perfekt, super hyggelig og samtidig sjov aften og jeg nød hvert sekund sammen med de unge, min mindste lillebror og hans familien og en del af min svigersøns familie. Og som altid fik vi alt for meget mad…..men det høre jo julen til. Jeg ved jeg en anden gang vil glæde mig til de holder jul og hvis alt går efter planen så blir det når der kommer små folk i det lille dukkehus og det vare nok ikke så mange år inden det sker 😀

Nytår……en dag på året jeg ikke er så vild med og selv om jeg havde invitationer til at komme ud og hygge mig med andre har jeg sagt nej tak. Der har været mere end rigeligt i denne mdr og jeg trænger til at være selv og bare forputte mig. Her kommer min hulementalitet ind og den skal der være plads til også. Jeg ved jeg i morgen aften vil se tilbage på et dejligt år med masser af gode oplevelser og her vil helt sikkert komme et tilbageblik på året der gik.