Tags

, ,

Forundersøgelse på sygehuset er over stået og til min store skræk gik jeg i panik nogle timer inde i forløbet. Et eller andet sted havde jeg håbet dette ikke ville ske men et andet sted tja så kom det ikke bag på mig. 

Det startede ganske fint med at jeg gående med min cykel kæmpede mig ud på sygehuset og ankom 8.10 og efter ca 15 var det min tur til at få taget blodprøver samt hjertekaridiogram og så gik turen op på den afdeling hvor jeg skal være under operationen. Jeg bliver modtaget ok med besked om at efter toiletbesøg skulle de scanne min blære for at se om den var tømt……fandt ikke helt ud af hvorfor ud over man igen efter operationen gjorde det samme for at se om man kunne komme af med vandet, men kunne se vi alle skulle igennem dette. Jeg måtte så sidde og vente en rum tid på en læge og da han endelig dukkede op skulle jeg klart undersøges div steder, dvs mine lunger og mave for luftvejene har stor betydning for min bedøvelse men maven var et eller andet sted ikke nødvendigt men han himlede op om at jeg skulle undersøges for osteoporose fordi jeg får 3 x 600 mg ibrufen dagligt samt ville han jeg fik piller for det og også for mavesår…..HALLO jeg er ikke der ude for det men for en nerve der er i klemme i min arm og pludselig sidder jeg her og bliver påduttet en masse sygedomme jeg slet og ret ikke har og hvorfor helvede skal jeg så have medicin for det…..ej den holder ikke og heldigvis skal jeg op til min læge i morgen og så får han beskeden. For det sygehuslægen sagde i det skjulte var at min læge ikke anede hvad han lavede….fjols. Nå men slap da fra ham med besked på at skulle vente igen og satte mig blandt nogle andre der også ventede. Men nu kunne jeg efter den tur godt mærke panikken brede sig og jeg begravede mig i en avis og imens kom der en anden ned til lægen. Tiden gik og den anden kom tilbage og kort tid efter kom der en sygeplejerske ud til ham og begyndte at måle han blodtryk og andre ting og nu kunne jeg bare ikke magte mere og kunne mærke hvordan tårene trængte sig på og jeg måtte bide tænderne sammen for ikke at bryde hulkende sammen. Efter nogen tid blev det så min tur og jeg ved godt hvad trickede mig og det var de tog sig af ham før mig på trods af han var ankommet flere timer efter mig. Og det resulterede i at da hun skulle måle mit blodtryk var det skyhøjt og jeg måtte forklare hende med gråden i stemmen at jeg måtte ud der fra inden jeg brød sammen og fik lov til at gå en tur og skulle bare være tilbage senest kl 12. 

Det var utroligt svært for mig at forlade sygehuset igennem gange og en fuld vestibyel og tårene pressede på og jeg måtte nærmest løbe ud. Udenfor gik jeg lidt hen mod min cykel og jeg var utroligt tæt på at tage den og bare skride der fra men jeg viste også godt det ikke var godt og jeg så ikke ville få ordnet armen som jeg skal. Men måtte sætte mig på en bænk og ryge et par smøger før jeg igen var nogenlunde rolig og klar til at gå ind igen uden at være på grådens rand.

Tilbage på afdelingen ville de at jeg skulle spise noget men det kunne jeg ikke…..jeg ville bare have det overstået så jeg kunne komme hjem og heldigvis gik der ikke så lang tid inden der kom en sød sygeplejerske som skulle snakke med mig om de sidste ting og hun var meget forstående over for det at jeg lider frygteligt af angst i forhold til mennesker jeg ikke kender og vi talte om det at skulle der ud og opereres og som jeg forklarede så kunne jeg forholde mig til personalet men ikke andre indlagte og at jeg helst så jeg kunne komme hjem igen samme dag eller fik en ene stue. Hun sagde at havde jeg en der hjemme til at være hos mig kunne jeg godt komme hjem og hun ville også huske det med stuen men da der kun er en kunne hun ikke love mig noget. Sidste skridt den dag var en tur til narkoselægen og det var på sin vis ligegyldigt i min verden for det var samme snak som jeg fik da jeg var der ude for 8 uger siden, men det blev over stået og jeg kunne køre hjem.

Jeg var totalt smadret da jeg kom hjem og orkede ingenting, men det har været en hæslig weekend for jeg har været svimmel og den mindste bevægelse med hoved har gjort jeg følte mig dårlig og rundforvirret i hoved. Om det er selve oplevelsen i fredags eller det er fordi da hun skulle tage min temperatur i øret måtte pressen den hårdt ind og måske har ramt noget så balancenerven fik et tryk ved jeg ikke, men det er ikke en rar fornemmelse og håber min læge kan sige mere i morgen.

Jeg glæder mig på ingen måde til torsdag hvor jeg skal være der ude kl 7.15, men heldigvis er min datters juleferie begyndt fra om onsdagen så hun tager med der ud og er der hele tiden og så kommer svigersønnen og køre mig hjem efter arbejde hvis alt går som det skal. Jeg er i syv sind……vil gerne have det gjort og jeg melder afbud og glemmer det. Jeg er ikke bange for operationen men for alle de mennesker der kommer til at være omkring mig og alle de ting der skal ordnes før og efter…….åh livet er ikke let når man lider af panik og angstanfald. Jeg klare det ellers ok i hverdagen nu og kan alle de ting jeg skal…..men ok der kan jeg jo også tilrettelægge tingene så jeg ved der ikke er en masse mennesker omkring mig.

Krydser mine egne finger for jeg klare det torsdag og så lettet kan vågne op fredag morgen og vide det hele er overstået.