Tags

Åh ja så nærmer det sig og jeg har siddet og lavet en To do list om ting jeg gerne vil lave til jul og pga operationen skal det hele gøres inden d 12/12 og det kan godt give en smule stress, især fordi der er juleknas imellem samt småkager som jeg helst så lavet senere end den dato af hensyn til holdbarhed. Men må prøve om det går og ellers må det jo kasseres og så må vi leve uden. Bare lidt øv nu der er så god en grund til at lave disse ting.

Julegaverne er heldigvis ikke et problem og de bliver ordnet til den første og det mad jeg skal købe ind gøres på vej hjem fra en 40 års fødselsdag d 15 december i Slagelse Bilka og der har jeg jo datteren og svigersønnen til at slæbe så der skal jeg bare dirigere 🙂

Julepynten er også fundet frem og jeg går bare og venter på jeg kan pynte op med det, men synes jeg skal vente lidt endnu selv om det er fristende at sætte det op nu. Desværre forsvandt lidt af mine ting da datteren var forbi og lige manglede en del til at pynte op med og hvad finder man sig ikke i når det er ens børn og hun drog afsted med rigtig meget. Pyt hun synes om det og det er jo en glæde i sig selv og jeg finder nok andre ting at pynte op med.

Tror jeg i morgen vil forsøge mig med et par småkage opskrifter jeg har fundet. Bare et par små portioner for at se om de er noget der er værd at lave og så kan jeg vudere om jeg evt tror jeg magter at lave dem efter operationen. Der er også et par chokoladetrøffelopskrifter der frister og jeg vil tro de ikke er mere besværlige en jeg nok kan magte dem også da de kan sprøjtes ud med en sprøjtepose med tyl.

Det er mere de brændte mandler og hasselnødder jeg ikke kan vente med…..de kræver en vis portion armkræfter og det ved jeg at jeg ikke magter, men de kan også godt holde sig til jul hvis jeg laver dem i sidste øjeblik inden d 12……det er kun det at jeg jo så skal huske at holde fingerne fra dem som kan blive svært 😀