Tja rasede over det meste af danmark forleden, men i og med jeg ikke behøver at gå ud kunne jeg nyde den inden fra og hurra for det. Det viser sig jo der er sket en del skader rundt omkring og kan se steder tæt på mig har mistet både tag og murstensmure er væltet omkuld. Her hos mig var skaden ganske lille og der var kun en tagpotte der havde rykket sig løs og en der var flækket en smule. Disse to blev så lavet i dag og lad os så håbe resten sidder godt fast til der evt kommer en ny storm.

Haven ser ganske kedelig ud efter alt den blæst og jeg gik hårdt til den og fjernede resten af de blomster der stod der ude. Ikke noget jeg var glad for og slet ikke at jeg måtte kassere resten af mine Stolte Kavalere……især fordi jeg forleden kunne plukke en flot buket ind og det er da imponerende her sidst i oktober.

Men nu kan jeg komme vider der ude og begynde på de ting jeg gerne skulle have lavet her hen over efteråret og foråret så alt er klart til sommeren begynder eller retter plantetiden for sommer blomster begynder igen. Jeg ved nu hvor der skal være flere eller bredere bede, hvad der skal bruges til højbedet og de sten henter min svigersøn her en af dagene. Og så skal jeg have hentet olie til mit vognhjul så det ikke forgår i vinter….det ville jeg blive ked af da jeg har store planer med det.

Jeg bruger nu tiden her inde til at hækle i og i morgen skal der bestilles garn så jeg kan begynde på mit tæppe af African flowers firkanter, glæder mig til at komme i gang og har haft abstinenser fordi jeg ikke har haft noget at gå i gang med og det endte med jeg gik ned og købte noget billigt garn og nu hækler jeg et barnevognstæppe i blå nuancer og så må vi se om der kommer nogen en dag der kan bruge det.

Er inviteret til en slags Housewarming lørdag men der er også min nieces fødselsdag som de har valgt at fejre denne dag, men har sagt ja til den første inden de andre kom på banen så måtte vælge fra til fødselsdag hvad jeg er lidt ked af og hvem ved måske jeg ombestemmer mig og melder fra til festen og tager til fødselsdag 🙂

Intet nyt fra sygehuset på operation af min arm og der er nu snart gået 6 uger så det burde være lige om lidt, jeg væbner mig lidt endnu med tålmodighed og har jeg intet hørt sidst i næste uge så ringer jeg der ud igen og rykker dem. Ville jo være rart om det blev gjort så jeg kan bruge armen optimalt inden julehyggeriet begynder.

Og nu er jeg begyndt at fyre lidt mere, det er jo hyggeligere der er lunt og ikke bare tilpas men det er for tidligt til jeg har varmen tændt 24/7…..jeg river døren op for mange gange og ja så lukker jeg ned for varmen. Men tror stadig jeg spare en hel del i den sidste ende.

Det var lidt nyt her fra…..er ikke ret flittig her selv om jeg har mange planer men ok det betyder jeg bruger tiden mere fornuftigt end at sidde ved pc’en.