Tags

, , ,

Tja den er vel for så vidt jo allerede overstået og jeg har jo ikke ferie som så da min dag er den samme år ud og år ind. Men familien havde ferie og de var forbi fra mandag til onsdag og heldigvis havde de unge fri mandag og var her hele dagen sammen med os og mine niecer fik da lov til at køre med dem hjem og sove……de elsker at være sammen med de unge og være væk fra os gamle 🙂 Og aftalen blev så vi kom ud med morgenmad og da vi havde fået det kørte vi lidt rundt og hyggede os. Tiden gik hurtigt og min bror fik da hjulpet mig med et par små ting og det var dejligt og han lovede at komme ned til foråret med en højtryksrenser og ordne mine fliser som alle har flisepest og ikke er særlig kønne….men det kan de så blive og det er dejligt.

Fik også en masse liljekonvaller som gror uhæmmet i deres have og nu håber jeg de overlever for deres rødder er sarte læste jeg……men jeg krydser finger, elsker dem og vil glæde mig over de evt breder sig rigtig meget og også til at tage en masse billeder af dem. Pigerne havde også plukket en masse æbler til mig og jeg fik ordnet dem i fredags da jeg overhoved ikke gad lave noget som helst om torsdagen……min stakkels krop kunne godt mærke jeg havde været på mærkerne i tre dage og lavet mad mm, så den sagde fra og jeg loppede den af i sofaen med hækletøj og film i flimmeren.

Men jeg fik 2.5 kg æbler til fryseren, lavede et stort glas æblemarmelade og kogte så der blev ca 3 liter æblesaft hvor den ene flaske er krydret med kardemomme, en med ingefær og resten helt alm og det bliver lækkert en kold vinteraften hvor jeg vil nyde den varm evt med en sjat et eller andet godt 🙂

I stedet for at komme med en blomst så kom de med en pose med en masse forskellig løg til haven og der var tulipaner, krokus, påskeliljer og franske anemoner og om noget så bragte det lykke for alt til min have er den bedste gave jeg kan få og jeg kan bruge alt hvad der kommer og jeg har brugt weekenden på at grave nye bede i haven og har fået sat alle løggene og nu kan jeg glæde mig til foråret hvor de dukker op og spreder en masse glæde.

Julen kom også på plds og de unge holder juleaften og det bliver super hyggeligt og det er deres første jul så vi andre skal hjælpe dem i køkkenet så de kan lære det og det glæder jeg mig til. Min nytårsaften er også i hus da jeg tager samme sted hen som sidste år….det var super hyggeligt og det vil jeg gerne igen og det er trods alt sjovere end at sidde alene og i år har vi aftale at vi hver især laver et eller andet og tager med…..hvad snakker vi nærmere om når tiden kommer, men jeg laver som hvad som helst og finder det fint vi gør det sådan for så er alle opgaver fordelt og Bonus skal ikke stå alene med det hele.

Kusine hygge skal der også til i december og vi tager en tur til Lübeck og hygger os på deres julemarked…..det er så mange år siden jeg har været der sidst så det glæder jeg mig til. 

Og som det sidste lidt større…..så bliver svigerinden 40 i december og mon ikke vi skal en tur forbi til en smule hygge…..selv om hun ikke vil have noget, men tror nu hun vil synes det er skønt hvis vi trods alt dukker op.

Tja så er resten af året booked med div ting og inden vi ser os om så er vi nået ind i 2014 og så begynder den store begivenhed at nærme sig og i januar tager vi anden tur til Designeren for denne gang at vælge stof og andet til brudekjolen og så kan vi begynde at fornemme hvordan den kommer til at se ud…..uhhh det blir så spændende og jeg glæder mig.

Det var lidt nyt her fra…..jeg er glad for min blog selv om jeg slet ikke bruger den som jeg gjorde før i tiden og tror jeg vil til at bruge den en smule anderledes end som hidtil og komme med nogle indlæg om mine tanker og meninger…..men nu må vi se hvad der sker.