Tags

Nej ok så slemt er det vist ikke, men nok tæt på. Jeg har de sidste 1 1/2 år godt vist at det var galt jeg levede så godt og ikke tænkte mig om når jeg mente der skulle hygges og jeg har rendt langt uden om min badevægt som ellers var min daglige motivation efter at have tabt i første omgang 33 kg……for så at tage 50 kg på pga af sygdom og et hav af piller…..for så endnu engang at tabe mig 48 kg og igen være tæt på det jeg havde tabt den gang og egentlig være ok glad for det, dog med den viden der stadig skulle smides 20-30 kg alt efter hvad jeg nu mente ville være rigtigt for mig da jeg stadig ville se sund ud og ikke ligne en der er syg og af den grund har tabt en masse kilo….(tænker lidt her på Dennis Knudsen Frisøren som jeg personlig så mere sund ud inden hans vægt tabt i forhold til nu hvor han ligner en Basset hound med hængekinder) og jeg er ikke spinkel bygget og nej det er ikke for at slippe men jeg vil se syg ud hvis jeg nåede ned under noget der ligner 65 kg på trods af mine kun 160 cm.

Men den sidste tid har jeg rendt lidt rundt og været ganske utilfreds med mig selv og alt det tøj jeg har som jeg ikke kan passe mere og det føles egentlig ret trist at skulle ud og IGEN købe tøj i mege store størrelser og et eller andet sted vil jeg det heller ikke…..men hallo det er jo heller ikke sjovt at rende i det samme hele tiden. Så efter at have tænkt rigtig meget over mit venskab med vægten og været sur på mig selv over at jeg skubbede det til side blev enden på det hele at jeg i forgårs hentede den frem og vi forenede os igen i et varmt men dog pt hadefuldt venskab……for som frygtet, ej det kan jeg ikke skrive for jeg vidste det jo godt….men jeg havde taget på og det hele 15 kg

15 kg………FUCK NOGET LORT!!!

Vægten blev taget under mine vinger og den blev støvet af og pudset med vinduesrens og nu står den funklende og fin på badeværelset og hver morgen hilser vi på hinanden alt imens jeg tager et lille hop på den. Den kvikke læser vil her sige “du skal kun veje dig en gang om ugen” men nu er jeg ikke dig men mig og for at ting skal lykkes for mig skal det være hver dag og det er en motivation i sig selv at jeg den ene dag egentlig ser ud som om jeg har taget på i stedet for at tabe mig og den næste dag er der vægt tab. Jeg er dog klog nok til at vide det kun er det jeg kan se en gang om ugen som er det rigtige vægttab……men det andet holder mig på tæerne og igang for når det ser ud til jeg har tabt mig tager jeg det roligt men ser det modsat ud ja så kæmper jeg endnu mere netop den dag.

Og nej der er ikke noget vægt tab endnu og jeg skal have taget mig sammen til at cykle en længere tur hver dag for jeg må jo indrømme motion er ikke det jeg får mest af pga ryggen og lige om lidt skal armen opereres og så kan jeg ikke cykle en tid. Ok så har jeg mine trapper og må bruge dem.

Men hvorfor fanden er man altid mere sulten når man beslutter sig at tabe sig end hvis man bare lader stå til. Måske fordi at når jeg går på kur så er det ikke en kur som så, men en omlægning af mine madvaner og de har været skruet tilbage til før jeg tabte mig meget første gang og dvs jeg ikke spiste ret mange gange i løbet af dagen og min forbrænding derfor går i stå og nu spiser jeg mange men ganske små portioner et eller andet og jeg føler pt min mave skriger på mad af en eller anden slags dog uden jeg ved hvad det er jeg gerne ville have. Men det går over igen så snart kroppen har vænnet sig til det og ellers er det bare ærgerligt for den får ikke mere end jeg giver den…..BASTA 🙂

For dælen da jeg skal da gerne smide mere end de 15 kg jeg har taget på, så jeg til brylluppet næste år kan købe en flot kjole og ikke et cirkus telt. Ikke jeg er super glad for kjoler men man kan ikke komme til bryllup i andet……siger min datter og den dag har hun ret 😀 Men det er også fint nok for den skal næsten være lang da det høre sig til synes jeg og også fordi jeg har så grimme ben og tygge lægge så kan en kort bare ikke gå an……det ville være som at vise elefantben også selv om jeg så tabte mig 50 kg. Jeg er født med grimme lægge……desværre. 

Ikke mere her i dag om dette emne…..men der vil klart dukke mere op da jeg ved det er en kamp jeg skal kæmpe helt frem til sommer 🙂