Tags

,

Torsdag gik turen mod København for først at mødes med Hr X (vil ikke skrive navn da der ingen grund er til det nu det ikke blev ham) og høre hvad han havde at sige med hensyn til datterens ønsker om kjole. Og vi blev mødt af ham og en venlig mand der var yderst forstående over for de ønsker datteren havde men fokuserede mere på at finde ud af hvad det var for nogle stoffer før han egentlig tænkte på kjolen og de ønsker hun havde. Mødet blev kort da der ikke blev gjort noget særligt ud af dette møde og man følte ikke den begejstring man ønsker når man skal købe en kjole i det prisleje. Vi aftalte dog at sende et billede med en kjole hun havde på mobilen og så kunne de ringe sammen på et senere tidspunkt og lave en ny aftale.

Da vi gik der fra var vi enige om at han bestemt var en flink mand der helt sikker kan sit kram, men han gav hende ikke den wow fornemmelse man ønsker som kommende brud der skal have tegnet sin drømmekjole. Men vi have ikke andet at forholde os til så vi begyndte turen ud til Karim Design og jeg krydsede stille mine finger og håbede han gav hende det hun søgte så vi ikke skulle til at begynde at lede efter nye muligheder. Turen var våd og kold og set i bagspejlet burde vi havde taget en taxa men vi har nu haft sommer i næsten 2 mdr uden regn og vi troede det ville stoppe, men det endte med vi gik ind og fik hver en kop varm kaffe og varm chokolade inden vi tog over til vores møde med Karim.

Jeg må sige at med den modtagelse vi fik var jeg slet ikke i tvivl om at her fik min datter den opmærksomhed som hun havde brug for. Vi blev budt at sidde og vi fik noget at drikke, jeg en ny lavet kop kaffe og datteren vand da hun ikke ville have andet. Og så satte han sig sammen med os med en blok og så begyndte han ellers og spurgte ind til alle de ting min datter gerne ville fortælle om hendes ønsker, han så billeder, de kikkede farver da HVID er mange ting, yderstofferne blev studeret og der blev fundet frem til hvordan det skulle se ud, de snakkede ryg, top, facon, slør og div muligheder……ja der var ikke en mulighed der blev glemt og jeg fornemmede helt klart at min datter her følte sig tryk og glad. Karim brugte en masse tid på at snakke ikke kun kjolen men også ting omkring brylluppet og hendes møde med kæresten og ja alle de ting en ung kommende brud gerne vil snakke om og man følte sig virkelig velkommen og godt tilpas i hans selskab. Der blev brugt lidt tid på at tegne et skitse af kjolen efter de ting de havde snakket om og da han viste hende den var der slet ingen tvivl om at han havde ramt plet med alle hendes ønsker og selv om prisen ikke var så afgørende så var den også på det plan hvor der slet ikke var nogen skrubler og hun sagde hurtigt ja til at denne skulle det være.

Og ikke nok men man får den perfekte behandling som kommende brud men man får også den flotte service at man ind til 6 mdr før brylluppet kan lave helt om på ens kjole uden det koster en noget ud over det man i forvejen har aftalt og tror ikke der er mange der yder den slags service. Nu ved jeg det ikke bliver aktuelt, men man kan jo aldrig vide om der evt er en lille detalje der bliver føjet til undervejs. Endnu en god service er at man får 15% rabat når man bestiller et år før og det gjorde vi jo og det ikke ud fra denne service men fordi min datter skal i gang med at læse og ikke har overskud til at tænke kjole i den tid, så man kan sige det var vore held vi var ude så tidligt.

Jeg kan varmt anbefale alle der skal have tegnet sin brudekjole eller for den sags skyld købe brudekjole at besøge Karim Design i vil på ingen måde fortryde dette.

Det er helt bevist jeg ikke har beskrevet kjolen, sløret, stoffet, farven mm her da det skal forblive en hemmelighed indtil hun står i kirkedøren, så det er kun min datter, Karim og jeg der ved hvordan den bliver……men SMUK det bliver hun det ved jeg med sikkerhed.

Må sige at da vi forlod KARIM’S butik var med med lettet hjerte og armene helt oppe over hoved og vi havde svært ved at få dem ned af begejstring og pludselig var alting meget lettere og lysere og min datter havde nu fået fjernet den tunge byrde der lå på hendes skulder med hensyn til om hun nu kunne få den kjole hun ønskede sig…..det kunne hun takket være Karim. 

Tak Karim for en perfekt oplevelse og vi glæder os til næste møde først i det nye år.