Tags

, , ,

Tja havde det været min ryg havde jeg kunne forstå det……men næ nej min højre arm er totalt smadret og gør så helvedes ondt at jeg ikke lige ved hvor jeg skal gøre af den. Men set i bakspejlet så er det jo selvforskyldt og jeg havde set det komme En masse knoklen i have har gjort den er gået død og jeg ved jo at det sker da den ikke kan tåle overbelastning, men når man nu så gerne vil have ordnet div bede og kanter ja så er det bare der ud af og så tager man smerterne bagefter. Man kan så sige at det at vi fik regnvejr i dag var måske i mit favør for det betød jeg ikke kunne gå i haven og lave noget. Dette pinte mig dog en del…..men tror nu armen har ganske godt af det.

Fik hyggeligt besøg af en veninde i går og hun tilbød at kører mig i Silvan og jeg fik afleveret noget antenneledning som jeg ikke fik brugt og da det kostede 229 kr var der ingen grund til at lade det ligge og samtidig fik jeg så købt min El græsslåmaskine og nu skulle det jo gå som en leg når græsset skal slås næste gang og så må jeg se om jeg får solgt den anden for et lille beløb….den kostede jo kun 399 kr så mon ikke jeg kan få de 250 kr hjem igen da den jo kun har slået 4 x 4 meter og der er garanti på i to år, jeg får se og hvis ikke tja så overlever jeg jo nok.

I dag kom så min have parasol og dertil hørende fod samt en puf og gardiner…..men lige pt ser det ud som om jeg skal bruge parasolen som paraply da de ikke lover det bedste vejr den næste uges tid, men vi kan da håbe på de tager fejl. Men uanset hvad så er det dejligt den er her for når solen skinner er den i haven hele dagen og det er rart at kunne trække lidt i skygge ind imellem. Og gardinerne er perfekte…..de skal dog lige lægges lidt op men der fulgte sådan noget smart klisterbånd med som man stryger dem op med og så bare klipper det overskydende af, så symaskinen behøver slet ikke komme frem Men nu får de lov at hænge et par dage og så ordner jeg dem. Men det får stuen til at se hyggeligere ud nu de er oppe og så skal persiennerne bare op men det nås jo nok en dag. Og ja gardiner til køkkenet men dem skal jeg sy for vil ikke have alm køkkengardiner op, men da der også skal en persienne op af dem man kan dele og lukke af bestemte steder som man selv vælger, er gardinerne jo kun til pynt så de er hurtige og billige at lave en dag jeg finder det rette stof.

Nu er der så heller ikke flere dyre indkøb ud over en sovesofa men den bliver først købt en dag jeg finder en til omkring 1000 kr da jeg ikke vil bruge mere da den jo ikke skal bruges ret tit. Har dog også overvejet en boksmadras på 140×200 men igen det hele afhænger af prisen.

Ikke mere her fra i dag….min arm magter ikke skrive mere. Men vender tilbage en af dagene og måske endda med billeder 🙂