Tags

, ,

Mandag morgen tog vi toget til København for vi havde en aftale med Butik Nicolai hvor der skulle prøves brudekjoler og forventningerne var store da vi ankom til butikken. Men det skulle hurtig vise sig at det slet og ret ikke levede op til vores forventninger…..så langt fra.

Nu er vi som mennesker meget forskellige og det er fint nok, men når jeg ankommer til sådan en aftale hvor jeg måske kunne ende med at bruge 30 k så forventer jeg også en service der er 100 % og det var den på ingen måde. Forvirret ekspedient der nærmest bare trak kjoler af en bøjle og overgav den til  min datter for at hun så selv kunne hoppe i den og da det jo er kjoler af en vis længde er dette jo ikke en let opgave. Nok havde vi fået forklaret hvad vi ledte efter og der blev ledt i deres udvalg uden at der kom noget frem der seriøst sagde dette var kjolen. En enkelt kom lidt i nærheden af ønsket men så igen langt fra og må sige det skuffede meget at deres udvalg var så ringe som det nu engang var og min fornemmelse er at de vil alle brude skal se ens ud og der er og var bestemt ikke plads til noget ud over det sædvanlige…..nej alt var bare for almindeligt og det er slet ikke det vi leder efter her og åbenbart kunne der heller ikke fremskaffet noget der var specielt. Men hvad skuffede mig endnu mere var at servicen ikke var optimal og vi blev flere gange overladt til os selv imens hun rendte efter telefonen, andre kunder og ja jeg ved ikke hvad. Så efter 4 kjoler og kun knapt en time i butikken var vi dem der var smutte igen og nej vi kommer ikke igen for både udvalg og service var under al kritik og nu ved jeg godt jeg sikker får mange på nakken som har fået lige den rette kjole og service og det er fint nok, men her er min oplevelse af butikken og jeg kan ikke bruge andre oplevelser til noget.

Valget er nu at vi tager ind og snakker med Lasse Spangenberg og Karim og ser hvad de kan fremtrylle af ideer sammen med datteren og om ikke andet så ved jeg Karim syr efter hendes ønsker og mere perfekt kan det jo ikke blive og hun skal have KJOLEN og ikke bare en kjole.

Så nu er hun gået hjem og laver skitser af hvordan hun gerne vil den skal se ud og stof muligheder samt hvad der evt skal være af perler eller andet pynt og så får vi en tid hen over sommeren og tager ind og snakker med dem. Der skal ikke være flere kjole prøvninger i div brudebutikker……danske kjoler er generelt for pæne eller skal vi kalde dem kedelige. Vi var nemlig forbi Lily også for at kikke men her var udvalget endnu mere trist, dog virkede omgivelserne meget mere rolige og iorden……noget de andre kunne lære lidt af.

Men vi havde trods alt en hyggelig tur og vi fik pjat shoppet lidt samt datteren fik købt lidt bluser og ja fik lidt af mig også og det var igen dejligt at kunne forkæle hende en lille smule. Og på trods af smerter gik jeg da fra Nørreport og rundt der oppe og sidenhen ned igennem Købmagergade og Strøget og så ned til Hovedbanen og det gik fint nok med hjælp af piller.