Tags

, ,

Tosset som jeg nok er i nogen øjne…….ja så måtte jeg lige bestille havebord med 4 positions stole i dag da jeg så Jysk havde tilbud på alle havemøbler. Jeg ved da godt jeg først flytter om 2 mdr men det er da rart at have så jeg samme dag jeg flytter ind kan sætte dem i haven og gå der ud og nyde en tår og drikke samt en smøg (så længe de vare) imellem udpakningen af div kasser.

Min første tanke var dog det ville begynde at knibe med pladsen her oppe i min lejlighed, med da jeg satte hjernecellerne lidt i sving kom jeg til at tænke på de jo snildt kunne stå i kælderen da der jo nu er masser af plads og selv om der lugter ret meget af fugt der nede så er det ikke noget havemøblerne tager skade af og så står de ikke her oppe og fylder op.

Har dog først bedt om at få dem leveret d 8 april, men det er mere fordi jeg fra onsdag og frem til lørdag skal rykke ud til min datter og svigersøn og passe deres katte ( har jeg vist nævnt før) og så naturligvis ikke er hjemme til at tage imod det før, men det er jo også fint nok da jeg jo af gode grunde ikke skal pakke dem ud og bruge dem nu.

Må også sige jeg glæder mig mere og mere for hver dag der går. Tanken om at slippe for en underbo der ikke ved hvad hensyn er, hvordan man lukker døre og vinduer uden at smække dem og ja jeg kunne blive ved. Det nye sted er det kun en nabo ved siden af mig og da vi kender hinanden er jeg sikker på vi nok skal tage hensyn til hinanden. Og så bliver det rart at slippe for trapperne……..ikke så meget hvis jeg bare skal op og ned, men når jeg skal slæbe noget op er det et helvede og jeg siger hver gang at nu vil jeg ikke handle mere, men jeg kan jo ikke leve uden mad så jeg er pisket til at tage turen et par mdr endnu.

De sidste par dage har jeg fået strikke 2 små trøjer af dem jeg skrev om forleden og det er super lækkert at sidde med og nyder den glæde det giver når jeg tænker på de en dag skal varme en lille for tidligt født baby i Afrika.

Og nej jeg er ikke hoppet på nogen aprilsnar i dag…….har den indstilling hver d 1 april at jeg tror ikke på noget som helst og ofte har jeg ret i min antagelser at de fleste historier er aprilsnar. Men man må sige dagen har vist sig fra den flotte side med høj sol og en anelse varme i luften og det har været dejligt.

Slut for i dag…….pas på jer selv der ude 🙂